AMPS’ evne til at prædikere en patients støttebehov - et pilotprojekt

Problembaggrund: I Danmark er der ikke foretaget undersøgelse af, om støtteniveauet til apopleksipatienter er tilstrækkeligt efter udskrivelse. Der er generelt ikke udført meget forskning på området, og på trods af, at der er søgt omfangsrigt efter litteratur, er der kun fundet en begrænset mængde studier i en udenlandsk kontekst.

Problemstilling: Til hvilken grad er der overensstemmelse mellem den ergoterapeutiske AMPS-vurdering af patientens globale funktionsniveau og den tværprofessionelle vurdering af patienten i genoptræningsplanen ved hospitalsudskrivelsen, på et apopleksirehabiliteringsafsnit?

Metode, design, materiale: Projektet er en prospektiv undersøgelse med opfølgning via longitudinale data. Det tager inspiration fra tværsnitsstudier, idet det måler variabler i en tilfældig stikprøve fra en veldefineret gruppe patienter. Da der som nævnt indgår en opfølgning efter noget tid, ses der også en inspiration fra kohorte-studier. Slutteligt minder projektets opsætning om et case-studie, da patienter fra samme population sammenlignes.

Konklusion: Resultaterne fra dette projekt viser, at når AMPS og den efterfølgende vurdering af støttebehov er inddelt i tre kategorier, hhv. selvstændig, behov for minimal støtte og behov for moderat-maksimal støtte, er der en rimelig-moderat overensstemmelse med oplysningerne i patientens genoptræningsplan. Ved dikotomisering, som foreslået i litteraturen, ses det, at overensstemmelsen stiger. Når de tre kategorier for støttebehov dikotomisereres, som hhv. selvstændig og behov for støtte, er den procentvise overensstemmelse god, mens overensstemmelsen beregnet ved uvægtet Kappa, ikke kunne defineres (Merritt, 2011). Ved dikotomisering til selvstændig-behov for minimal støtte og behov for moderat-maksimal støtte, blev der fundet en fremragende procentvis overensstemmelse, samt en næsten perfekt overensstemmelse beregnet ved uvægtet Kappa (Kottorp, 2008).

Det kan derfor konkluderes, at apopleksipatienters globale funktionsniveau, vurderet på baggrund af AMPS, er bedre til at prædikere det reelle støttebehov, når der dikotomiseres efter Kottorp (Kottorp, 2008). Dog kan dette fund ikke med sikkerhed verificeres, da undersøgelsen bl.a. indeholder en meget lille stikprøve, at prævalensen af patienter med et støttebehov er meget høj, samt at ergoterapeuterne har haft adgang til patienternes logits fra AMPS-testen, ifm. udarbejdelse af patientens genoptræningsplan. Derfor er der behov for yderligere undersøgelser for at kunne bekræfte hypotesen. Det kan af undersøgelsen udledes, at det at være i stand til at leve selvstændigt i samfundet, er mere komplekst, end hvad AMPS er i stand til at undersøge.

Læs hele projektet her