Barthel Index som validt måleredskab til borgere med apopleksi i kommunal praksis.
Baggrund: Over 120.000 mennesker i Danmark lever med en hjerneskade – 75.000 på grund af apopleksi og 47.000 på grund af anden erhvervet hjerneskade.Der ses et behov for rehabilitering, hvor formålet er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne (2).
Barthel Index vurderer basale ADL-funktioner, fysisk funktionsniveau og plejebehov hos ældre og kroniske syge, både i sygehus- og kommunalt regi. I praksis anvendes flere versioner af Barthel indeks og der er fundet flere forskellige oversættelser. Vurdering med Barthel Index er således ikke entydigt, men det anbefales i Danmark, at anvende Barthel 20 eller Barthel 100 (5).
Formålet med denne CAT er, at undersøge om Barthel Index er en valid målemetode i kommunal kontekst til borgere med apopleksi og om den kan bruges som prædiktor for planlæggelse af et træningsforløb.
Metode: Modellen Critical Appraisal Topic, CAT.
Resultat: 2 artikler blev udvalgt efter søgning Medline og der blev udført en kvalitetsvurdering af artiklerne ud fra COSMIN.
- Wade DT, Langton-Hewer R. Functional abilities after stroke: measurement, natural history and prognosis. J Neurol Neurosurg Psych. 1987;50:177–182
- Douiri A, Grace J, Sarker SJ, Tilling K, McKevitt C, Wolfe CD, Rudd AG Patient-specific prediction of functional recovery after stroke. Int J Stroke. 2017 Jul;12(5):539-548. doi: 10.1177/1747493017706241. Epub 2017 Apr 25
Konklusion: Artiklerne af Wade et al. (8) og Douri et al.(9) angiver tilsammen en god korrelation mellem Barthel Index og funktionel “outcome” i et setup, der minder kommunale rehabiliteringspraksis efter apoplexi. Graden af selvhjulpenhed ser dermed ud til at kunne vurderes ved brug af Barthel Index.
Publiceringsdato: 01.12.2017