CIMT projekt Ergoterapeutisk interventionstilbud til børn med unilateral cerebral parese
Ergoterapeuterne i projektet havde i længere tid et ønske om at kvalitetsudvikle et målrettet og intensivt ergoterapeutisk interventionstilbud. Kvalitetsudviklingen sigtede på at få større viden om, afprøve og opnå erfaring med at anvende konceptet Modified Constraint Induced Movement Therapy (mCIMT) til en gruppe af børn med unilateral cerebral parese i Børneterapien Odense (BTO). BTO var i 2012 organiseret i Center for Inklusion i Odense Kommune. I 2014 blev Børneterapien reorganiseret således, at terapeuter på specialområdet blev organiseret i Børneterapien under Familie og Velfærd i Odense Kommune og terapeuter på almenområdet blev organiseret i Sundhed og Forebyggelse i Odense Kommune. De ergoterapeuter, som har deltaget i projektet, er Ergoterapeut Jane Larsen fra BTO samt Ergoterapeut Therese Nielsen og Ergoterapeut Lisbeth Skrædderdal, begge fra Sundhed og Forebyggelse.