Debatindlæg: Øget fokus på ernæring
Af Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet og Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen
Cirka 20 procent af de ældre er i dag underernæret og cirka 75 procent af de ældre på plejecentrene har problemer med at synke, spise og drikke. Det er et problem, som kan blive yderligere forværret, da antallet af ældre over 80 år fordobles frem mod 2050. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne i langt højere grad end i dag har fokus på den mad, der serveres for de hjemmeboende ældre og på plejecentrene såvel som på den træning og rådgivning, der gives til de ældre om, hvordan de bedst muligt kan spise og synke maden.
Et godt sted at begynde er ved at bruge kosthåndbogen.dk, der blev lanceret i midten af december måned. Den omsætter på en enkel måde de officielle anbefalinger til både konkret hverdagsmad og specialkost såsom dysfagi-diæt, der kan spises af borgere med tygge og synkebesvær.
For at undgå unødige vægttab blandt de ældre kræver det ikke kun veltilberedt mad i den rette konsistens, men også at både den ældre, de pårørende og plejepersonalet vejledes i, hvordan den ældre kan spise. Der kan være behov for spisetræning, særligt bestik eller fokus på, hvordan den ældre skal sidde for at kunne drikke, spise og synke maden ordentligt.
Det handler i det daglige om at planlægge spisesituationen, så den ældre kan spise selvstændigt og værdigt.
Selv om det kræver lidt ekstra energi, er det en indsats, som betaler sig. Ikke kun for de ældre, som får øget livskvalitet, får et mere aktivt hverdagsliv og får genskabt en af de vigtigste sociale aktiviteter i livet. Indsatsen betaler sig også samfundsmæssigt. Når de ældre ikke længere i samme omfang fejlsynker, får de færre lungebetændelser, og maden gør dem stærkere og mindre plejekrævende. Det fører til færre indlæggelser og genindlæggelser på sygehusene, som koster det offentlige mange penge.
En bedre ældrepleje og bedre samfundsøkonomi kan på den måde sagtens gå hånd i hånd. Det kræver dog, at politikerne bevidst prioriterer ernæringsindsatsen i hjemmeplejen og på plejecentrene ved hjælp af tværgående ernæringsteams, som blandt andet kan bestå af ernæringsassistenter, ergoterapeuter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister, fysioterapeuter og tandplejere.