Effekten af spejlterapi til patienter med parese af overekstremitet op til 3 mdr. efter apopleksi.

Konklusion
Der gives en svag anbefaling for anvendelse af spejlterapi til apopleksipatienter i den akutte fase. Dette begrundes med meget lav kvalitet af evidens samt fund af statistisk signifikant effekt for funktionsevne i OE i to af studierne, og klinisk relevant effekt for ADL-evne i et af studierne.

På trods af, at spejlterapi er en simpel og økonomisk behandlingsmetode som supplement til eksisterende ergoterapeutisk behandlingsindsat, vurderes der begrænsninger i forhold til implementering på en akut neurologisk afdeling. Denne vurdering er begrundet med den lave kvalitet af evidens i de tre inkluderede studier, og at de signifikante effekter, som er fundet, beror på en forholdsvis lille population. Der vurderes behov for yderligere forskning i form af større studier af høj kvalitet for at klarlægge evidens for effekten af spejlterapi til apopleksipatienter med parese af OE i den akutte fase inden implementering. Det kan dog overvejes, at implementere spejlterapi på en akut neurologisk afdeling til de patienter, som kan varetage selvtræning, som tillæg til standardbehandling.