”Én af de største barrierer findes mellem vores ører”

Problembaggrund: Som profession har ergoterapi vanskeligt ved, at efterleve de krav, der stilles om evidensbaseret praksis. Vi har derfor fundet det interessant, at undersøge hvad det er specifikt, der gør det svært. Det er vigtigt for enhver professions autonomi og identitet, at man anvender undersøgelsesredskaber der er baseret på professionens begreber og teorier for, at undgå, at fagets medlemmer bevæger sig væk fra professionens mål. Det kan have store konsekvenser for apopleksipatienter, hvis man ikke undersøger de kognitive udfald gennem anvendelsen af valide og reliable undersøgelsesredskaber.

Problemformulering: "Hvad gør det svært for ergoterapeuter, at implementere evidensbaserede undersøgelsesredskaber, til kognitiv udredning af apopleksipatienter i fase 1"

Metode: Der blev foretaget et kvalitativt, teoristyret, multiple-case studie med en hermeneutisk tilgang hvor vi har sammenlignet to singulære cases. Jens Thisteds skabelonmetode er anvendt til, at analysere de kvalitative data.

Materiale: Data er indhentet via semistruktureret interview og dokumenter fra henholdsvis et akuthospital og et universitetshospital.
Resultat: Til kognitiv udredning af apopleksipatienter, anvendes hovedsageligt ikke evidensbaserede undersøgelsesredskaber. Interviewdeltageren påviser tid, økonomi, skiftende arbejde samt det, at der skal ændres vaner i den kliniske praksis, som faktorer for hvad der gør det svært, at implementere evidensbaserede undersøgelsesredskaber til kognitiv udredning.

Konklusion: Vi kan konkludere, at det primært er tid og økonomi der gør det svært, at implementere evidensbaserede undersøgelsesredskaber. Ligeledes konkluderer vi, at ergoterapeuter mangler viden omkring hvilke undersøgelsesredskaber der er de bedst mulige, samt redskabernes formål. Vi konkluderer desuden, at der findes et utal af ikke validerede undersøgelsesredskaber til kognitiv udredning, dette mener vi kan være medvirkende til, at de i højere grad vælger, at stole på deres erfaring når de afdækker kognitive udfald.

Perspektivering: Vi vurderer, at vores resultater kan have relevans for de ergoterapeute, der beskæftiger sig med, at udvikle faget og arbejder med disse problemstillinger i den kliniske praksis. På nuværende tidspunkt, findes der ingen retningslinjer for hvad der må og skal anvendes til kognitiv udredning af apopleksipatienter i fase 1. Det er vigtigt, at der bliver skabt fokus på, hvordan disse undersøgelsesredskaber anvendes og, at der muligvis udarbejdes retningslinjer for hvad der må og kan anvendes, til kognitiv udredning af apopleksipatienter.