Er jeg syg eller rask?
Titel
Er jeg syg eller rask?
Problembaggrund
I Danmark diagnosticeres årligt omkring 200 nye tilfælde af børnekræft. I dag overlever 80 % grundet store fremskridt inden for dansk kræftbehandling. Den markant øgede frekvens af børnekræftoverlevere betyder, at en tilsvarende stor gruppe af unge i dag oplever senfølger. Senfølgerne kan have både negative og positive konsekvenser på områder i ungdomslivet. Fokus er ofte rettet mod den unges overlevelse, mens senfølgernes konsekvenser og betydning på hverdagen overses af samfundet og overleveren selv. Det er derfor aktuelt og nødvendigt at undersøge, hvordan senfølger har betydning for hverdagen i ungdomslivet.
Formål
Formålet med dette projekt var at undersøge, hvordan fysiske og psykosociale senfølger har betydning for unge børnekræftoverleveres hverdagsliv for hermed at kunne bidrage med viden til den ergoterapeutiske praksis.
Problemstilling
Hvordan oplever unge børnekræftoverlevere, at senfølger har betydning for hverdagslivet?
Design, materiale og metode
Projektet var baseret på et kvalitativt forskningsdesign med afsæt i en hermeneutisk tilgang og med inddragelse af fænomenologien. Dataindsamlingen blev foretaget via tre semistrukturerede individuelle interviews med unge børnekræftoverlevere. Databearbejdningen tog udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns analysemetode med henblik på en dybdegående forståelse.
Resultater
Samtlige informanter oplevede fysiske og psykosociale udfordringer og forandringer, som havde betydning for deres hverdag ift. skole, fritid, daglige gøremål og rutiner samt venner og familie. Udfordringerne og forandringerne var af både positiv og negativ karakter og influerede på informanternes livssyn, identitet, ungdomsliv og forholdet til deres forældre.
Konklusion
De unge børnekræftoverlevere oplevede, at fysiske og psykosociale senfølger havde betydning for hverdagslivet. Senfølgerne begrænsede de unges motoriske- og processuelle færdigheder, hvilket medførte forandringer af strukturer og funktioner. De unge måtte kompensere for senfølgerne tillærte sig herved nye vaner ved bl.a. at udføre hverdagsaktiviteter på alternative måder, holde sig fysisk aktiv og tage pauser ved behov. Omgivelser i form af forældre, søskende, venner, skole og mødestedstilbud havde en afgørende betydning for de unges aktivitetsfærdigheder, –udøvelse og –deltagelse. Børnekræftoverleverne måtte ikke decideret fravælge noget i hverdagen, men oplevede dog udfordringer med aktivitetsidentiteten. Kræftforløbet havde resulteret i et ændret livssyn og styrket forhold til deres forældre, hvilket havde betydning for den unges identitetsskabelse. Projektet peger på, at der er et behov for ergoterapi til denne målgruppe, men kendskabet til de ergoterapeutiske kompetencer på området skal udbredes.
Søgeord
Unge børnekræftoverlevere, senfølger, hverdagsliv, ergoterapi.
Projektet vandt Ergoterapeutforeningens bachelorpris efteråret 2016. Læs mere om projektet i nyheden 'Bachelorprisen: Er jeg syg eller rask?'.