Ergoterapeuter i hospitals-, distrikts- og socialpsykiatrien (2015)

Væsentligste resultater

I det følgende gennemgås de væsentligste resultater fra spørgeskemaundersøgelsen.

Arbejdspladsen

• Ergoterapeuter der har besvaret undersøgelsen angiver, at de oftest har en sygeplejefaglig leder (det gælder på tværs af hospitals-, distrikts- og socialpsykiatri).
• Hospitalspsykiatrien er der, hvor der er flest deltagere i undersøgelsen der angiver, at de har en leder med ergoterapeutfaglig baggrund (47%).
• Hospitalspsykiatrien er ifølge undersøgelsen der, hvor den største andel af ergoterapeuter arbejder sammen, her angiver 25%, at de har mere end 10 kollegaer der er ergoterapeuter.
• I distrikts- og socialpsykiatrien finder vi den største andel af ergoterapeuter, der angiver at de arbejder alene. Henholdsvis 21% i distriktspsykiatrien og 18% i socialpsykiatrien.
• Halvdelen af ergoterapeuterne i undersøgelsen oplever, at der ikke er sket en ændring i antallet af ergoterapeuter på deres arbejdsplads. I hospitals- og socialpsykiatrien opleves dog en større tilgang end nedgang i antallet af ergoterapeuter. Det modsatte ses for distriktspsykiatrien, hvor 27% oplever, at der er færre ergoterapeuter på deres arbejdsplads end for 12 måneder siden, og hvor kun 13% har oplevet en tilgang af ergoterapeuter.

Borger/patientgruppe

• Ergoterapeuterne i denne undersøgelse arbejder primært med voksne i alderen 19-64 år.
• Halvdelen af ergoterapeuterne i denne undersøgelse arbejder med borgere, som bor i deres eget hjem.
• De primære målgrupper for den ergoterapeutiske indsats er ifølge undersøgelsen: Personer med skizofreni (88%), personer med affektive lidelser (60%) personer med personlighed- og adfærdsforstyrrelser (49%) og personer, der har psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer (33%).

Arbejdstid- og opgaver

• På tværs af arbejdsområder bruger halvdelen af ergoterapeuterne i undersøgelsen mellem, 26-50% af deres arbejdstid på administrative opgaver.
• Der ses en tendens til, at der generelt bruges mere tid på direkte borgerkontakt i hospitals- og socialpsykiatrien sammenlignet med distriktspsykiatrien.
• På tværs af nærmeste leders faglige baggrund svarer 36% af ergoterapeuterne i undersøgelsen, at de ofte varetager ikke-ergoterapeutiske arbejdsopgaver, 41% svarer sjældent og 23% svarer aldrig.

Aktiviteter

• På tværs af arbejdsområderne er individuelle aktiviteter mere udbredte end gruppeaktiviteter.
• De individuelle aktiviteter er primært rettet mod aktiviteter i huset (fx køkkentræning, værkstedsaktiviteter) og samtalebaserede aktiviteter (fx terapi).
• De foretrukne gruppeaktiviteter skifter mellem arbejdsområderne.

Dokumentation og brug af faglige retningslinjer/standarder

• Lidt mere end halvdelen af ergoterapeuterne i hospitals- og distriktspsykiatrien har en fast forankret dokumentationspraksis. Det gælder kun for cirka en fjerdedel af ergoterapeuterne i socialpsykiatrien.
• I socialpsykiatrien er det omkring en tiendedel af ergoterapeuterne som oplever, at der er udarbejdet faglige retningslinjer/standarder for deres arbejde; i distriktspsykiatrien gælder det for en tredjedel og i hospitalspsykiatrien er det over halvdelen der oplever, at der er faglige retningslinjer/standarder for deres arbejde.

Metoder

• Inden for hospitalspsykiatrien foretrækker respondenterne følgende ergoterapeutiske metoder: ADL-træning, miljøterapi, social færdighedstræning og kognitiv terapi.
• I distriktspsykiatrien foretrækker ergoterapeuterne: Kognitiv terapi, psykoedukation og social færdighedstræning.
• I socialpsykiatrien foretrækkes: Social færdighedstræning, recovery, kognitiv terapi og ADL-træning.
• På tværs af arbejdsområderne er MOHO, SI, CPPF og OTIPM de mest udbredte modeller.
• Adspurgt om de mest anvendte undersøgelsesredskaber, ses det, at COPM er det mest udbredte værktøj på tværs af arbejdsområderne. Herudover er hhv. AMPS og ADL-taxonomien også meget udbredt.
• På tværs af arbejdsområderne oplever næsten halvdelen af de adspurgte, at der ikke er tid nok til at bruge ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber i hverdagen.

Ny viden og informationssøgning      

• Størstedelen af ergoterapeuterne i undersøgelsen svarer, at de benytter sig af evidens- og forskningsbaseret viden i deres arbejde.
• Blandt de adspurgte angiver de fleste, at de søger ny viden på Ergoterapeutforeningens hjemmeside, Google eller i fagbladet Ergoterapeuten.

Netværk

• Næsten halvdelen af ergoterapeuterne i socialpsykiatrien oplever, at de ikke har et ergoterapifagligt netværk, der fungerer.
• Størstedelen af ergoterapeuterne i hospitals- og distriktspsykiatrien har et ergoterapeutisk forum på arbejdspladsen, dette gælder kun cirka en fjerdedel af ergoterapeuterne i socialpsykiatrien