Ergoterapeuter i hospitals-, distrikts- og socialpsykiatrien (2011)

Psykiatrien står over for mange udfordringer, der nedlægges sengepladser i hospitalspsykiatrien, indlæggelserne bliver kortere, der kommer flere borgere med psykiatriske diagnoser, og der er udfordringer i forhold til rekruttering af medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at de forskellige fagligheder i psykiatrien udvikler deres særlige fagligheder og kompetencer.

Nærværende undersøgelse peger på, at der er behov for:

At styrke professionen og den faglige udvikling
Psykiatrien er karakteriseret ved tværfaglige sammenhænge, men ergoterapeuter besidder
også særlige kompetencer, som der er behov for at styrke og tale frem.
 

Fokus på de ergoterapeutiske ydelser
36 pct. varetager ofte ikke-ergoterapeutiske opgaver, som fx plejeopgaver, og det er særligt
udbredt i distrikts- og socialpsykiatrien.
 

At flere ergoterapeuter søger og får lederstillinger i psykiatrien
Undersøgelsen peger på, at der er sammenhæng mellem monofaglig ledelse og monofagligt
fokus, der er derfor behov at styrke den monofaglige ledelse af ergoterapeuter.
 

Mere evidens- og forskningsbaseret viden
Ergoterapeuter skal i højere grad søge og producere evidens- og forskningsbaseret viden. 30
pct. bruger og 3 pct. søger evidens- eller forskningsbaseret viden ugentligt.
 

Øget netværksdannelse
Særligt i socialpsykiatrien er der behov for, at ergoterapeuter indgår i flere monofaglige fora
og netværk, idet trefjerdedele ikke har et monofagligt forum på deres arbejdsplads og omkring
halvdelen ikke har et monofagligt netværk.
 

Mere efter- og videreuddannelse
21 pct. har ikke deltaget i kompetenceudvikling i 2009, og 17 pct. har ingen efter- og videreuddannelse
fået overhovedet.