Genoptræning
Frit valg på genoptræning
Frit valg på genoptræning: Aftaler og ydelser
Folketinget vedtog d. 24. maj en ny lov om frit valg til genoptræning efter Sundhedsloven § 140. Lovgivningen betyder, at hvis kommunen ikke er i stand til at tilbyde opstart af genoptræningsforløbet inden for syv kalenderdage efter udskrivning fra sygehus med en genoptræningsplan, får den enkelte borger mulighed for at vælge en privat leverandør af genoptræningen i stedet for det kommunale tilbud.
Ergoterapeutforeningen har været stærkt kritisk i forhold til de nye regler, fordi de strukturelle rammer ikke tilgodeser borgernes behov for ergoterapi i privat regi på nuværende tidspunkt. Foreningen har arbejdet for, at forslaget ikke blev en realitet og har i høringssvar og ved møder med ministerium, KL og Statens og Kommunernes Indkøbsservice blandt andet fremført bekymring i forhold til
- om private udbydere vil kunne levere den nødvendige faglige kvalitet – herunder særligt kvaliteten i ergoterapeutiske genoptræningsområder som f.eks. dysfagi
- om den nødvendige tværfaglige indsats og koordinering kan sikres, når genoptræning skal leveres via private leverandører – herunder kobling til f.eks. hjælpemiddelområdet, hjemmeplejen, det sociale område og beskæftigelsesområdet
- om relevante tilbud vil blive tilgængelige alle steder i landet – herunder at der på områder, som kræver særlig specialviden (f.eks. genoptræning af hænder) kan blive langt imellem private leverandører, som ligger inde med de nødvendige kompetencer.
KL har ansvaret for at indgå aftaler med de private leverandører og Statens og Kommunernes Indkøbsservice er via datterselskabet FritValgService udførende på opgaven. Der skal beskrives ydelser og indgås aftaler på hhv. genoptræning på basalt og avanceret niveau samt specialiseret rehabilitering.
Arbejdet med beskrivelserne af ydelser på basalt og avanceret niveau er afsluttet, mens arbejdet omkring specialiseret rehabilitering stadig pågår.
Følg arbejdet i FritValgService her
Iflg. lovgivningen har borgeren ikke har frit valg hos privat leverandør, hvis KL ikke har indgået aftale med en privat leverandør af det genoptræningsforløb, som kommunen har vurderet, at borgeren har behov for.
Genoptræningsplaner
Det nationale projekt "Den Gode Genoptræningsplan"
Det nationale Projekt Den Gode Genoptræningsplan har oprettet en hjemmeside tryk HER
Hvis linket ikke virker kan du indtaste følgende i din browser: https://ggop.dk
Hjemmesiden henvender sig til sundhedsprofessionelle som gerne vil vide mere om genoptræningsplanen.
Materialet er primært udarbejdet til hospitalsansatte, der beskæftiger sig med hjerneskaderehabilitering, men kan anvendes bredt.
På hjemmesiden finder du korte animationsfilm som introducerer til den gældende lovgivning om genoptræning og genoptræningsplaner.
Du finder lommekort og undervisningsmateriale som frit kan anvendes til udlevering og undervisning.
Marialet er udarbejdet af bla. Karin Spangsberg Kristensen og en projektgruppe i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Hvad siger lovgivningen?
Sundhedslov og Servicelov
Genoptræningsområdet reguleres af Sundhedsloven og Serviceloven
Reglerne om frit valg af genoptræningstibud er findes i Lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og lov om kliniske forsøg med lægemidler
Vejledning: Træning i kommuner og regioner
I vejledningen om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner kan du læse mere om reglerne for genoptræning, herunder finde oplysninger om retten til at modtage en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehus samt om befordring, frit valg, klageadgang mv.
Det mener Etf
Debatindlæg
Altinget: Er der reelt frit valg af genoptræning, 19. februar 2018
Dagens Medicin: Genoptræning kræver faglighed, 26. februar 2018
Altinget: Hurtigere genoptræning er et fælles ansvar, 27. juni 2018
Altinget: Ergoterapeuter til regeringen: Giv os ydernumre, januar 2019
Altinget: Speciallæger og ergoterapeuter: Læger skal kunne henvise til ergoterapi. februar 2019