Sundhedsfremme og forebyggelse
Aktivitet og sundhed
Forebyggende hjemmebesøg
Serviceloven § 79 a
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 82 år, og som bor i kommunen, jf. dog stk. 2-4.
- Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor i kommunen, i deres fyldte 75. år og deres fyldte 80. år.
- Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor alene i kommunen, i deres fyldte 70. år.
- Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 81 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som bor i kommunen.
- Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov, jf. dog stk. 1-3.
- Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.
- Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter stk. 1-6, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger og om andre måder at gennemføre det forebyggende hjemmebesøg på end ved besøg i hjemmet.
Forebyggende hjemmebesøg er med til at fastholde ældre mennesker som aktive og selvhjulpne i dagligdagen. Find hele Serviceloven her
Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende hjemmebesøg fra 2020, finder du her
Forskningsresultater fra de sidste mange år viser, at de forebyggende hjemmebesøg har betydning for ældre menneskers oplevelse af kontrol over dagligdagen. Tidlig indsats og vejledning, der udøves af medarbejdere med specialiseret faglig viden er også effektiv for at kunne forebygge fx diabetes og faldulykker. Her er de forebyggende hjemmebesøg en af de få evidensbaserede metoder på forebyggelsesområdet til ældre.
Ankestyrelsens seneste undersøgelse af kommunernes håndtering af de forebyggende hjemmebesøg viser et styrket fokus på forebyggelse og sundhed i et socialt perspektiv.
Find rapport fra 2010
Kirsten Avlunds forskning har også vist, at graden af træthed kan bruges som en prædiktor for den ældres selvhjulpenhed over tid, og derved kan anvendes som grundlag for vurdering af tidlig indsats og eventuel intervention. Avlunds mobilitets – trætheds-skala (Mob-T) er også anbefalet i ”Værktøjer til Tidlig opsporing” fra Sundhedsstyrelsen 2013.
Læs mere her
For ergoterapeuter der arbejder med forebyggende hjemmebesøg er der et tværfagligt netværk. Du kan finde information om Sufo her
Opsporingsguide til forebyggende hjemmebesøg
Lovgivningen om de forebyggende hjemmebesøg blev ændret efter anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen.
Kommissionen kom med 29 anbefalinger til fremtidens hjemmehjælp, som tager udgangspunkt i et mere differentieret ældrebillede, samt at der bliver flere ældre i fremtiden.
Mange ældre forventes i fremtiden at være mere ressourcestærke på en lang række områder, eksempelvis et godt helbred, et godt socialt netværk og et aktivt liv. Samtidig vil der være en gruppe af ældre med omfattende og komplekse plejebehov og som har få ressourcer til at klare sig uden hjælp. Det skyldes en forventning om en stigning i ældre med demens, kroniske lidelser og en stigende tendens til social ulighed.
Som opfølgning på den reviderede lovgivning om de forebyggende hjemmebesøg blev Sundhedsstyrelsen anmodet om at udarbejde en guide til opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. Guiden skal inspirere og understøtte kommunerne i at opspore og identificere ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne.
Opsporingsguide 2017 her
Aktivt liv
Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
Sundhedsstyrelsen har uadarbejdet 11 forebyggelsespakker, som et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Læs mere her.
Du kan finde Ergoterapeutforeningens høringssvar om forebyggelsespakker her
Du kan finde Ergoterapeutforeningens høringssvar om forebyggelsespakke for overvægt her
Patientuddannelser
Patientuddannelsesprogrammet "Lær at tackle kronisk sygdom":
LÆR AT TACKLE kronisk sygdom
LÆR AT TACKLE kronisk sygdom er en generel patientuddannelse målrettet mennesker med kronisk sygdom på tværs af diagnoser. Kurset har til formål at styrke deltagernes helbredstilstand og helbredsadfærd, ved at deltagerne øger deres egenomsorg. Egenomsorg skal her forstås som håndtering af sygdommen, symptomer på sygdommen samt sygdommens konsekvenser for den enkelte i hverdagen. Programmet er udviklet på Stanford Universitet af professor Kate Lorig og kollegaer. Patientuddannelsen består af 6 kursusgange á 2,5 time, og der undervises 1 gang om ugen i 6 uger. Undervisningen varetages af mennesker med kronisk sygdom, der har gennemført en instruktøruddannelse og efterfølgende er blevet certificerede instruktører.
LÆR AT TACKLE kroniske smerter
LÆR AT TACKLE kroniske smerter er en pendant til LÆR AT TACKLE kronisk sygdom, men målrettet kroniske smertepatienter. I perioden 2011-2014 blev programmets effekt undersøgt på danske smertepatienter i et randomiseret, kontrolleret studie.
LÆR AT TACKLE angst og depression
I august 2011 opstartede projektet vedrørende kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Kurset er ligeledes en pendant til LÆR AT TACKLE kronisk sygdom, men målrettet mennesker som har symptomer på angst og/eller depression. Projektet blev gennemført i perioden 2011-2014 og finansieret af satspuljen ”§ 16.51.14 ”Lær at leve med” – program for angst og depression”, som blev administreret af Sundhedsstyrelsen.
LÆR AT TACKLE job og sygdom
Indsatsen er en pendant til LÆR AT TACKLE kronisk sygdom, men målrettet borgere, der har langvarig fysisk og/eller psykisk sygdom og er sygemeldte. Projektet handler om at udvikle, afprøve, evaluere og implementere en indsats, der har fokus på at styrke sygemeldte borgeres mestring af sygdom og beskæftigelsesrelaterede problemstillinger. Formålet med indsatsen er at styrke borgernes helbredsstatus og helbredsadfærd, ved at borgerne øger deres egenomsorg. Et andet formål er, at borgerne kommer hurtigere tilbage i arbejde. Aarhus Universitetshospital og SFI gennemfører projektets evaluering. Projektet gennemføres i perioden 2013-2017 og finansieres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Pr. 1.1.2008 overtog Komiteen for Sundhedsoplysning Sundhedsstyrelsens rolle som ansvarlig licenshaver for Danmark. På baggrund af den store udbredelse af Lær at leve med kronisk sygdom, blev det ved følgegruppemødet d. 6. november 2008 besluttet, at der fremover skal være en fortløbende national følgegruppe for programmet. I 2013 blev programmets navn ændret til LÆR AT TACKLE kronisk sygdom.
Ergoterapeutforeningen har den ene af Sundhedskartellets to pladser i følgegruppen.
- Sundhedsformidling.dk: Patientuddannelser
Behandling og rehabilitering
Lifestyle Redesign
Manualen om Lifestyle Redsign beskriver et aktivitetsorienteret ergoterapeutisk program rettet mod grupper af borgere på +65 år med behov for sundhedsfremmende og forebyggende tiltag fx borgere der er i risiko for at blive syge eller står overfor andre udfordringer, der kan være svære at håndtere.
Manualen: 'Gør noget - få det godt' er skrevet til ergoterapeuter, der arbejder med +65årige. Læs mere her
Du kan også kontakte: Christina Jessen-Winge, Ergoterapeut, lektor ved Ergoterapeutuddannelsen, Københavns Professionshøjskole
cjwi@kp.dk
hvis du ønsker at dele dine erfaringer vedr. materialet.
Forebyggelse på ældreområdet
Under satspuljeprojektet om rehabilitering på ældreområdet som blev igangsat i 2012, blev der under Socialstyrelsen senere Sundheds- og Ældreministeriet i 2015 udarbejdet en Håndbog om forebyggelse på ældreområdet .
Håndbogen sætter fokus på seks temaer indenfor forebyggelse i kommunerne og er målrettet borgere over 65 år, som klarer sig uden hjælp, men som er, - eller kan være i risiko for funktionsevnetab.
Håndbogens temaer er:
- Alkohol
- Ensomhed og social isolation
- Ernæring
- Fald
- Fysisk aktivitet
- Selvmordsadfærd