Fysiske aktiviteter i hverdagslivet - deltagerperspektiv fra et sundhedsfremmende projekt

Formål Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvad den enkelte deltager i projektet ”Fri for livstilssygdom og ondt i muskler og led” (FRIDOM) oplever af barrierer og muligheder, som har betydning for at implementere fysiske aktiviteter ind i deres hverdagsliv. 

Metode Undersøgelsen er et kvalitativt projektdesign baseret på interviews med otte deltagere, hvor deltagerne har opnået at få implementeret fysisk aktivitet ind i deres hverdag. Analysen tager udgangspunkt i Kirsti Malteruds analysemetode, som er inspireret af Amedeo Giorgis systematiske tekstkondensering. Birte Bech-Jørgensens teori om hverdagslivet bliver anvendt til diskussion af den indsamlede empiri.

Resultater  Deltagerne har fundet muligheder og motivation for nye fysiske aktiviteter efter deltagelse i FRIDOM. Deltagerne nævner barrierer i deres hverdag, som gør, at de har været nødt til at finde nogle startegier, som har gjort det muligt for dem at implementere de fysiske aktiviteter ind i hverdagen. Deltagerne beskriver de sociale relationer ved de fysiske aktiviteter som motiverende, men hverdagslivet har ligeså stor betydning for, hvorvidt de fysiske aktiviteter opretholdes. De fysiske aktiviteter skal kunne tilpasses hverdagslivets vaner. De fysiske aktiviteter skal give mening for den enkelte deltager og deltagerne have en indsigt i egne handlinger og aktiviteter i hverdagen for at kunne implementere de fysiske aktiviteter ind i hverdagslivet. 
Implikationer Resultatet af denne undersøgelse viser, at der er behov for at se på den enkelte deltagers handlinger, vaner og aktiviteter i hverdagen i forbindelse med implementering af fysiske aktiviteter i hverdagslivet.