Guides, logo og fordelsaftaler
GUIDE: Digital markedsføring (privatpraktiserende)
Timeprisberegner til privatpraktiserende
Ergoterapeutforeningen har udviklet en timeprisberegner, der skal hjælpe privatpraktiserende med at sætte pris på sine ydelser.
-
Timeprisberegner til privatpraktiserende (Bemærk at linket er til WeTransfer, hvor du skal downloade prisberegneren, som er i et Excel ark)
Logo
Det tilbyder vi
Fordele
Som medlem af Ergoterapeutforeningens klub for privatpraktiserende ergoterapeuter får du følgende:
- Del i en fælles erhvervsansvarsforsikring >
- Markedsføring af dine ydelser på Etf's eget websted samt på andre sundhedsportaler.
- Mulighed for at have kontakt til andre ergoterapeuter, der arbejder på lignende vilkår.
- Mulighed for generelle råd og vejledning i forbindelse med at arbejde som hel eller delvis selvstændig.
Det koster 300 kr. årligt at være medlem af klubben.
Er du privatpraktiserende ergoterapeut, og ønsker du at blive medlem af Etf's Klub for privatpraktiserende ergoterapeuter, skal du selv tilmelde dig klubbens netværk. Du tilmeldes ikke automatisk, selvom du ændrer din medlemsregistrering til helt eller delvis privat praksis.
Du udfylder en tilmeldingsblanket her
Når vi har modtaget din blanket, vil du få en bekræftelse på din indmelding i klubben.
Du er også altid velkommen til at ringe og få yderligere information om klub for privatpraktiserende ergoterapeuter.
Ergoterapeutforeningen har siden 2006 haft en landsdækkende klub for selvstændige ergoterapeuter.
Ergoterapeutforeningen fungerer som tovholder. Som medlem af klubben har du mulighed for at tage kontakt til andre privatpraktiserende ergoterapeuter, søge råd og vejledning, og udveksle erfaringer.
Klubben arrangerer årligt 2 netværksdage. Det koster ca. 100 kr. pr møde at deltage. Det årlige medlemskontingent på for tiden fastsat til 0 kr. for at deltage i møderne.
Markedsføring
Som medlem af Klub for privatpraktiserende ergoterapeuter har du mulighed for - hvis du ønsker det - at annoncere med dine ydelser på henholdsvis Etf's egen hjemmeside samt andre eksterne hjemmesider, som Etf arbejder sammen med.
På Etf's egen hjemmeside findes der en liste over privatpraktiserende ergoterapeuter.
Listen henvender sig til alle, der ønsker at købe ydelser hos en privatpraktiserende ergoterapeut.
Listen er opdelt efter arbejdsområder og geografiske placering. Her har du mulighed for at oplyse dit navn, hvor og hvornår du kan træffes samt hvilke tidspunkter du har mulighed for at arbejde osv. Du kan også give uddybende information om dine særlige kompetencer og ydelser.
- Besøg Findergoterapeut.dk
Derudover samarbejder Etf med andre sundhedsites, således at du også har mulighed for at annoncere dine ydelser i et bredere forum.
Samarbejdspartnere - Markedsføring
www.sundhedsguiden.dk - herunder også www.fagbogen.dk
Her kan du fremstå med dine kontaktoplysninger, samt angive indenfor hvilket område du arbejder. Det er desværre endnu ikke muligt at give en mere uddybende information om dine særlige kompetencer her.
Etf har købt annonceringspladsen på vegne af de privatpraktiserende ergoterapeuter, og du betaler derfor ikke noget ekstra for denne ydelse.
På tilmeldingsblanketten kan du tilkendegive, hvorvidt du ønsker at annoncere med dine ydelser på Etf´s egen hjemmeside og/eller på de eksterne hjemmesider.
Erhvervsansvarsforsikring
Etf har på vegne af de privatpraktiserende ergoterapeuter tegnet en fælles erhvervsansvarsforsikring hos www.runa.dk
Forsikringen omfatter person- og tingsskade i tilfælde, hvor du som privatpraktiserende ergoterapeut pådrager dig et erstatningsansvar. Endvidere dækker forsikringen i tilfælde af grov uagtsomhed samt ved skader under 10.000 kr.
Forsikringen supplerer 'Loven om Patientforsikring', der nu også gælder for privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner. Du kan læse mere om loven, og om hvilke punkter du yderligere er dækket af gennem Etf's fælles erhvervsansvarsforsikring nedenfor.
Du skal være opmærksom på, at den fælles erhvervsansvarsforsikring ikke omfatter skader på egen person og egne ting. Ønsker du at være forsikret mod dette, skal du tegne en supplerende forsikring.
Du er automatisk dækket af forsikringen, når du er medlem af både Ergoterapeutforeningen og af Etf's Klub for PrivatPraktiserende Ergoterapeuter. Dine ansatte er ligeledes dækket af ordningen, såfremt de er medlem af Ergoterapeutforeningen.
Beskrivelse om "Lov om patientforsikring"
Beskrivelse af Police for erhvervsforsikring
Du kan indhente yderligere oplysninger om den fælles erhvervsansvarsforsikring hos forhandlingskonsulent Tina Solveig i Etf :
Tsk@etf.dk
53 36 49 79