Kan emnet seksualitet spire i den ergoterapeutiske praksis?

Introduktion

Seksualitet anses som et samfundsmæssigt tabuiseret emne, og tabuiseringen er dermed et folkesundhedsproblem. Dette ses blandt andet i den ergoterapeutiske praksis, hvor emnet seksualitet sjældent prioriteres. Ifølge WHO er seksualitet en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Det kan derfor undre, at emnet seksualitet ikke prioriteres som en del af den ergoterapeutiske intervention på niveau med andre væsentlige aspekter af menneskets liv.

Formålet med projektet er, at undersøge hvilke erfaringer ergoterapeuter har med at tale om seksualitet i praksis og få en forståelse af, hvad der skal til for at seksualitet kan italesættes som en del af den ergoterapeutiske intervention. Seksualitet anses som et tabubelagt emne og mangler derfor at berøres inden for sundhedsvæsenet og ligeså ergoterapien. Den primære målgruppe i projektet er ergoterapeuter i praksis. Den sekundære målgruppe er andre sundhedsprofessionelle.

Metode

Projektet tager udgangspunkt i den hermeneutiske metode, hvortil den forstående forskningstype anvendes. For at belyse problemstillingen anvendes en kvalitativ tilgang, hvor der foretages fire individuelle interviews med ergoterapeuter fra forskellige praksisområder. Til behandling af datamaterialet anvendes den hermeneutiske analyse og Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning. Derudover inddrages teorier og fundne studier, der har relevans for projektet.

Resultater

Overordnet forstås det at ergoterapeuterne i projektet sjældent italesætter seksualitet i den ergoterapeutiske praksis. Dette skyldes faktorer som; Samfundsmæssig tabuisering, institutionelle rammer, arbejdspladskultur og tidsrammer for intervention samt personlige grænser, normer og værdier. Derudover viser resultaterne, at ergoterapeuterne forholder sig forskelligt til, hvorvidt et kommunikationsredskab omhandlende seksualitet, et supplement til et ergoterapeutisk redskab eller undervisning kan bidrage til, at seksualitet italesættes i den ergoterapeutiske praksis.

Diskussion

Et fåtal af ergoterapeuterne i projektet italesætter seksualitet i praksis. Den manglende italesættelse af seksualitet skyldes, at ergoterapeuten oplever det udfordrende at italesætte seksualitet over for klienten. Årsagerne til dette er omgivelsesmæssige og personlige faktorer.
Det fremgår af projektet at implementering af en metode, et redskab, undervisning eller en kombination af disse kan bidrage til, at ergoterapeuten tilegner sig kompetencer til italesættelse af emnet seksualitet i den ergoterapeutiske intervention.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet et udkast til et redskab ISIE, der muliggør italesættelse af seksualitet. Dette skal fungere som et supplement til de eksisterende ergoterapeutiske redskaber. Derudover anbefales det at seksualitet inddrages som et obligatorisk emne på Ergoterapeutuddannelsen. Det tænkes at et paradigmeskift inden for ergoterapien er nødvendig for, at seksualitet kan implementeres som en del af den ergoterapeutiske praksis. Det forekommer derfor relevant at lave yderligere forskning om koblingen mellem seksualitet og ergoterapi.