Hjem > Ergoterapi og politik > Kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer

Ergoterapi i nationale og kommunale kliniske retningslinjer.

Generelt

Kliniske retningslinjer er væsentlige for kvalitetsudvikling i kommuner og regioner.

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 47 nationale kliniske retningslinjer (NKR) i perioden 2012-2016, der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen. 

Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formålet er at understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset hvor i landet patienten bor. 

Indhold: En national klinisk retningslinje indeholder 8-10 udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger (punktnedslag i patientforløb). Disse kliniske problemstillinger er prioriteret af en faglige arbejdsgruppe, som på de områder, hvor det  -  (med en tidshorisont på ca. seks måneder til arbejdsgruppens læsning og vurdering af litteraturen) - er vigtigst at få afklaret evidensen. Indholdet i retningslinjen er således afgrænset til en gennemgang af evidensen på disse udvalgte indsatsområder samt tilhørende anbefalinger.

 

 

Metoder og værktøjer

Der findes forskellige redskaber til udvikling af kliniske retningslinjer:

GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation)

Sundhedsstyrelsen anvender metoden GRADE og  AGREE (Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation)

Implementering

Sundhedsstyrelsen har udgivet en håndbog som består af en værkstøjskasse med hjælp til implementering af Nationale Kliniske Retningslinjer i kommuner og regioner.

Formålet er at lette arbejdet med at implementere Nationale kliniske retningslinjer (NKR) i praksis, da implementering har større chance for succes, hvis den planlægges på baggrund af indsigt i de lokale forhold. Denne indsigt kan fås ved at udføre en analyse af lokale faktorer, der kan være henholdsvis fremmende og hæmmende for en implementeringsproces.

Analysen giver et grundlag for at foretage et situationsbestemt valg af implementeringstiltag. Implementeringsarbejdet har afgørende betydning for, at kliniske retningslinjer får effekt på behandlingsresultatet for patienterne/borgerne.

Håndbogen beskriver opgaver, der skal løses, og hjælpeværktøjer til opgaveløsningen, der kan anvendes i forbindelse med det konkrete implementeringsarbejde.

Implementering af Nationale kliniske retningslinjer vil være af meget varierende omfang – afhængigt af hvor meget anbefalinger afviger fra eksisterende praksis. Implementeringshåndbogen kan derfor være en hjælp til at indføre lokale kliniske retningslinjer, instrukser og vejledninger.

Find håndbog her

Du kan også ansøge Ergoterapeutforeningens Praksispulje om midler til implementering af ergoterapifaglig intervention på baggrund af NKR.
Se mere om puljer og fonde her  

Kliniske retningslinjer som omhandler ergoterapeuter

Nationale tværfaglige kliniske retningslinjer

Arbejdet med nationale kliniske retningslinjer er forankret i Sundhedsstyrelsen, og NKR udarbejdes af en sundhedsfaglig arbejdsgruppe bestående af 5-10 medlemmer, som udpeges af relevante faglige videnskabelige selskaber. Desuden nedsættes en referencegruppe for hver NKR, hvis medlemmer er udpeget af regioner, kommuner, patientforeninger og andre relevante interessenter på området.

Læs mere her

Etf har løbende modtaget kommissorier for arbejdsgrupper og/eller referencegrupper fra Sundhedsstyrelsen. I regi af dette udpeger Etf løbende ergoterapeuter til arbejdsgrupper.

Find udgivelser her

NKR for fys- og ergoterapi på hjerneskadeområdet

I april 2012 igangsatte Sundhedsstyrelsen arbejdet med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer for fysioterapi og ergoterapi til personer med nedsat funktionsevne som følge af henholdsvis erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi, cerebral parese og multipel sklerose.

Etf har udpeget 3 x 3 ergoterapeuter til arbejdsgrupperne og en ergoterapeut til følgegruppen, som er fælles for de tre arbejdsgrupper. Desforuden har Sundhedstyrelsen selv udpeget ergoterapeuter til funktionen som faglige eksperter, som blandt andet indbefatter selve skriveopgaven. 

NKR vedr. cerebral parese 

NKR vedr. erhvervet hjerneskade

NKR vedr. sclerose

Akutområdet

Fokus for nationale kliniske retningslinje for behandling af akut syge voksne patient er behandling med ilt. Retningslinjen skelner mellem akut syge voksne patienter med normal iltmætning og dem med nedsat iltmætning.

læs sundhedstyrelsens retningslinjer her 

Demens

I december 2010 kom ’National Handlingsplan for Demensindsatsen’, som blev udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner.

I handlingsplanen blev det anbefalet, at Sundhedsstyrelsen skulle udarbejde tværfaglige kliniske retningslinjer for demens. Etf udpegede i januar 2012 en ergoterapeut til referencegruppen og en ergoterapeut til arbejdsgruppen. NKR vedr. demens udkom i efteråret 2013

National klinisk retningslinie

Etf's høringssvar om demens

MOCA: Redskab til afdækning af kognitivt funktionsniveau

NKR: Diagnostik af mild cognitive impairment og demens

NKR: Demens og medicin

NKR: Forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens

NKR: Forebyggelse og behandling af organisk delirium

NKR: Udredning og behandling af demens

De kliniske retningslinjer kan bruges som fagligt værktøj i forhold til at fastholde kommuner og regioner på en kvalitetsdagsorden.

Sidst opdateret
10.02.2023