Kliniske retningslinjer
Generelt
Nationale kliniske retningslinjer (NKR)
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 47 nationale kliniske retningslinjer (NKR) i perioden 2012-2016, der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.
De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen.
Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formålet er at understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset hvor i landet patienten bor.
Indhold: En national klinisk retningslinje indeholder 8-10 udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger (punktnedslag i patientforløb). Disse kliniske problemstillinger er prioriteret af en faglige arbejdsgruppe, som på de områder, hvor det - (med en tidshorisont på ca. seks måneder til arbejdsgruppens læsning og vurdering af litteraturen) - er vigtigst at få afklaret evidensen. Indholdet i retningslinjen er således afgrænset til en gennemgang af evidensen på disse udvalgte indsatsområder samt tilhørende anbefalinger.
Metoder og værktøjer
Der findes forskellige redskaber til udvikling af kliniske retningslinjer:
GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation)
Sundhedsstyrelsen anvender metoden GRADE og AGREE (Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation)
Implementering
Sundhedsstyrelsen har udgivet en håndbog som består af en værkstøjskasse med hjælp til implementering af Nationale Kliniske Retningslinjer i kommuner og regioner.
Formålet er at lette arbejdet med at implementere Nationale kliniske retningslinjer (NKR) i praksis, da implementering har større chance for succes, hvis den planlægges på baggrund af indsigt i de lokale forhold. Denne indsigt kan fås ved at udføre en analyse af lokale faktorer, der kan være henholdsvis fremmende og hæmmende for en implementeringsproces.
Analysen giver et grundlag for at foretage et situationsbestemt valg af implementeringstiltag. Implementeringsarbejdet har afgørende betydning for, at kliniske retningslinjer får effekt på behandlingsresultatet for patienterne/borgerne.
Håndbogen beskriver opgaver, der skal løses, og hjælpeværktøjer til opgaveløsningen, der kan anvendes i forbindelse med det konkrete implementeringsarbejde.
Implementering af Nationale kliniske retningslinjer vil være af meget varierende omfang – afhængigt af hvor meget anbefalinger afviger fra eksisterende praksis. Implementeringshåndbogen kan derfor være en hjælp til at indføre lokale kliniske retningslinjer, instrukser og vejledninger.
Du kan også ansøge Ergoterapeutforeningens Praksispulje om midler til implementering af ergoterapifaglig intervention på baggrund af NKR.
Se mere om puljer og fonde her
Kliniske retningslinjer som omhandler ergoterapeuter
Nationale tværfaglige kliniske retningslinjer
Arbejdet med nationale kliniske retningslinjer er forankret i Sundhedsstyrelsen, og NKR udarbejdes af en sundhedsfaglig arbejdsgruppe bestående af 5-10 medlemmer, som udpeges af relevante faglige videnskabelige selskaber. Desuden nedsættes en referencegruppe for hver NKR, hvis medlemmer er udpeget af regioner, kommuner, patientforeninger og andre relevante interessenter på området.
Etf har løbende modtaget kommissorier for arbejdsgrupper og/eller referencegrupper fra Sundhedsstyrelsen. I regi af dette udpeger Etf løbende ergoterapeuter til arbejdsgrupper.
NKR for fys- og ergoterapi på hjerneskadeområdet
I april 2012 igangsatte Sundhedsstyrelsen arbejdet med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer for fysioterapi og ergoterapi til personer med nedsat funktionsevne som følge af henholdsvis erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi, cerebral parese og multipel sklerose.
Etf har udpeget 3 x 3 ergoterapeuter til arbejdsgrupperne og en ergoterapeut til følgegruppen, som er fælles for de tre arbejdsgrupper. Desforuden har Sundhedstyrelsen selv udpeget ergoterapeuter til funktionen som faglige eksperter, som blandt andet indbefatter selve skriveopgaven.
Akutområdet
Fokus for nationale kliniske retningslinje for behandling af akut syge voksne patient er behandling med ilt. Retningslinjen skelner mellem akut syge voksne patienter med normal iltmætning og dem med nedsat iltmætning.
læs sundhedstyrelsens retningslinjer her
Børn og unge
NKR: Behandling af angst hos børn og unge
NKR: Behandling af anorexia nervosa
NKR: Behandling af autismespektrumforstyrrelser
NKR: behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
NKR: Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis)
NKR: Behandling af moderat og svær bulimi
NKR: Behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
NKA: Behandling med melatonin ved søvnforstyrrelser hos børn og unge
NKR: Fysioterapi/ergoterapi til børn med cerebral parese
Demens
I december 2010 kom ’National Handlingsplan for Demensindsatsen’, som blev udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner.
I handlingsplanen blev det anbefalet, at Sundhedsstyrelsen skulle udarbejde tværfaglige kliniske retningslinjer for demens. Etf udpegede i januar 2012 en ergoterapeut til referencegruppen og en ergoterapeut til arbejdsgruppen. NKR vedr. demens udkom i efteråret 2013
National klinisk retningslinie
MOCA: Redskab til afdækning af kognitivt funktionsniveau
NKR: Diagnostik af mild cognitive impairment og demens
NKR: Forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens
NKR specifikt rettet mod fysioterapi og ergoterapi
Hjerne og nerver
NKR: Behandling af lumbal spinalstenose
NKR: Behandling af udstrålende smerter fra nakken (cervikal radikulopati)
NKR: Forebyggelse og behandling af organisk delirium
NKR: Fysioterapi/ergoterapi til børn med cerebral parese
NKR: Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Hudsygdomme
Knogler, muskler og led
NR: Behandling af håndledsnære brud
NKR: Behandling af nyopståede lænderygsmerter
NKR: Behandling af patienter med subakromielt smertesyndrom i skulderen
NKR: Hofteartrose – ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik
NKR: Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter
Nyre og urinveje
Psykisk sygdom
Comobiditet med alkoholafhæninghed
NKR: Udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
ADHD
NKR: Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge
NKR: Udredning og behandling af ADHD hos voksne
Angst
NKR: Behandling af angstlidelser hos voksne
NKR: Behandling af angst hos børn og unge
Autisme
NKR: Behandling af autismespektrumforstyrrelser
Emotionel ustabil personlighedsstruktur
NKR: behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Depression
NKR: Non-farmakologisk behandling af unipolar depression
OCD
NKR: Behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
Skizofreni
NKR: Behandling af patienter med skizofreni og komplekse forløb
Spiseforstyrrelser
Smerter
NKR: Behandling af nyopståede lænderygsmerter
NKR: Behandling af patienter med subakromielt smertesyndrom i skulderen
NKR: Behandling af udstrålende smerter fra nakken (cervikal radikulopati)
NKR: Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter
NKR: Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
NKR: Opioidbehandling af kroniske non-maligne smerter
NKR: Udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet
Ældre
NKR: Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
NKR: Behandling af lumbal spinalstenose
NKR: Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
NKR: Rehabilitering af patienter med prostatakræft
Demens
NKR: Diagnostik af mild cognitive impairment og demens
Øre, Næse og Hals
Det mener Etf
Høringssvar om kliniske retningslinjer
- Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type mar 15
- Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for behandling af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb – vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning mar 15
- Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje følgevirkninger brystkræft mar 15
- Høringssvar vedr. nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne nov 14
- Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje apopleksi aug 14
- Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje håndledsnære underarmsfrakturer aug 14
- Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje KOL rehabilitering mar 14
- Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge mar 14
- Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese nov 13
De kliniske retningslinjer kan bruges som fagligt værktøj i forhold til at fastholde kommuner og regioner på en kvalitetsdagsorden.