Hjem > Kommuner får lettere ved at tjekke tilgængelighed

Kommuner får lettere ved at tjekke tilgængelighed

Ergoterapeutuddannelsen på University College Nordjylland (UCN) er nu klar med en ny app til undersø-gelsesredskabet Housing Enabler. Appen skal gøre det lettere for landets kommuner systematisk at under-søge tilgængeligheden i en borgers bolig.

I flere år har der eksisteret en papirudgave af Housing Enabler-redskabet, men den afløses nu af den nye app, som er gratis og frit tilgængelig på alle Android-baserede enheder. Med appen kan man elektronisk indtaste boligvurderingen og borgerens fysiske funktionsprofil, og på den baggrund udregnes automatisk en tilgængelighedsscore. Den endelige vurdering kan man til slut få eksporteret til en samlet rapport.
- Den nye app er et rigtig godt redskab til at vurdere, hvilke fysiske barrierer, der kan være i boligen. Med appen kan man hurtigere gennemgå boligens tilgængelighed end med papirudgaven, og der er også mu-lighed for at gemme billeddokumentation direkte i appen. Vurderingen kan så indgå i dokumentationen af og begrundelsen for en efterfølgende boligtilpasning, fortæller Tine Bieber Kirkegaard Lunn, lektor på UCN’s ergoterapeutuddannelse, som står bag appen.
Tine Bieber Kirkegaard Lunn lægger desuden vægt på en anden stor fordel ved at bruge den nye app, nemlig når der skal videregives oplysninger til andre samarbejdspartnere omkring borgeren eller ved overdragelse af sager. Her understøtter appen kravet til øget digitalisering af arbejdsgange i landets kom-muner.

Sidst opdateret
10.09.2015