Kreativitet, kunst og kultur i den sidste tid af livet

Baggrund

Stadig flere mennesker lever længere med livstruende og uhelbredelig sygdom, hvilket
fordrer indsatser, som kan bidrage til at fremme livskvaliteten hos disse mennesker og
deres pårørende. Det er et menneskeligt behov at udfolde sig i aktiviteter for at opnå
mening i livet, hvorfor aktiviteter og disses terapeutiske potentiale findes relevante at
undersøge.

Formål

Formålet er at supplere med viden om kreative og kunstneriske/kulturelle
aktivitetstilbud på danske hospicer samt bidrage til praksisudvikling af kreative
aktiviteters terapeutiske potentiale for hospicepatienter.

Problemformulering

1. Hvilke kreative og kunstneriske/kulturelle aktiviteter tilbydes til patienter indlagt på danske hospicer, og hvordan tilbydes disse
2. Hvilket terapeutisk potentiale kan kreative aktiviteter have for patienter i den sene palliative fase?

Metode

Projektet var et kvantitativt, beskrivende survey med 16 respondenter og et kvalitativt, beskrivende litteraturstudie inkluderende to studier.
Data blev bearbejdet kvantitativt ved deskriptiv statistik og kvalitativt ud fra skabelonmetoden og Ann Wilcocks begreber being og becoming.

Resultater

12 hospicer tilbyder kreative aktiviteter og 15 kunstneriske/kulturelle aktiviteter. Deltagende patienter har både korte og lange indlæggelsesforløb. På 7 hospicer deltager patienter i det kreative miljø uden selv at udføre, og på 5 deltager hovedsageligt kvinder
i kreative aktivitetstilbud. Pårørende deltager på stort set samtlige hospicer. Frivillige varetager en stor del af aktiviteterne. Deltagelse i kreative aktiviteter har potentiale for at aflede fokus fra sygdom, bibeholdelse af roller, opnåelse af et socialt udbytte, en følelse af udvikling og oplevelsen af at “bestå” gennem det kreative produkt.

Konklusion

Hovedparten af hospicer tilbyder kreative og kunstneriske/kulturelle aktivitetstilbud. Resultaterne indikerer, at patienter har behov for at engagere sig i aktiviteter, kan opnå lindring ved deltagelse i et kreativt miljø uden selv at udføre og kan opnå mulighed for
aktiv udførelse ved kompenserende tiltag. Det tyder på, at det terapeutiske potentiale kan vise sig ved, afledning af fokus fra sygdommen, bibeholdelse af roller, opnåelse af et socialt udbytte, en følelse af udvikling trods livets snarlige afslutning og oplevelsen af at “bestå” gennem det kreative produkt. Endvidere tyder det på, at deltagelsen i kreative aktiviteter kan bidrage til patienters følelse af doing, being og becoming, hvilket sandsynligvis kan øge følelsen af velvære.

Perspektivering

Projektet giver anledning til videre forskning om betydningen af at engagere sig i aktiviteter, deltage i kreative miljøer uden selv at udføre, samt hvilke faglige kompetencer, der bør fokuseres på, når der arbejdes med en så sårbar målgruppe.