Kvalitet i ergoterapeutisk praksis i neurorehabilitering- Implementering af A-ONE

Personer med erhvervet hjerneskade vil ofte være ramt af en kombination af forstyrrelser, såvel fysiske som mentale. Blandt personer, der indlægges med erhvervet hjerneskade skønnes at mere and halvdelen rammes af kognitive vanskeligheder. Kognitive vanskeligheder influerer i høj grad på muligheden for selvstændigt at udføre daglige aktiviteter, hvorfor en grundig udredning heraf er vigtig. Hvilke kognitive funktioner der påvirkes af en hjerneskade afhænger bl.a. af skadens lokalisation, skadens omfang samt personlige og sociale faktorer. Heterogeniteten af personer med erhvervet hjerneskade betyder således, at symptomerne ikke altid viser sig ens, og det kan derfor være komplekst at udrede den kognitive funktionsevne og betydningen heraf for udførelsen af dagligdagsaktiviteter. Det er derfor vigtigt, at udredningen foretages med baggrund i videnskabelig dokumentation, frem for at bero på vilkårlige skøn, bl.a. for at reducere fejlagtige antagelser og sikre, at væsentlige kognitive vanskeligheder ikke overses. Dette forhold stiller krav om brug af evidensbaserede undersøgelsesredskaber hos de faggrupper, der er involveret i udredningen af kognitive vanskeligheder blandt personer med erhvervet hjerneskade.
Med fokus på aktivitet og deltagelse indgår ergoterapeuter i den kognitive udredning med henblik på personens aktivitetsudførelse. Dog beror denne udredning ofte på ikke-standardiserede observationer samt undersøgelsesredskaber, der ikke er validerede. Dette kan have konsekvenser for patienten i form af mangelfuld udredning og deraf utilstrækkelig intervention, hvilket kan resultere i nedsat selvstændighed i udførelsen af daglige aktiviteter. Endvidere kan manglende efterlevelse af krav om evidensbaseret praksis svække professionens troværdighed, hvorved en synliggørelse af behovet for ergoterapeutisk intervention vanskeliggøres.
I Neurorehabiliteringen Regionshospitalet Skive er gennemgået et udviklingsforløb i ergoterapien med henblik på at kortlægge, i hvilket omfang anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade efterleves. I den forbindelse fremgik, at der var et ergoterapeutisk udviklingspotentiale i den evidensbaserede udredning af kognitive vanskeligheder hos patienter indlagt med erhvervet hjerneskade. Behovet for den ergoterapeutiske udvikling omfattede en valid og standardiseret udredning med henblik på en mere målrettet rehabiliteringsplan for den enkelte patient, grundigere dokumentation samt en styrket mono- og tværfaglig indsats. Som resultat af dette ønskedes at implementere undersøgelsesredskabet A-ONE.
A-ONE er et validt og reliabelt undersøgelsesredskab udviklet af den islandske ergoterapeut Gudrun Arnadóttir til at udrede neurobehaviorale udfald gennem udførelsen af dagligdagsaktiviteter. Den forbinder således ergoterapeutisk teori med viden om kognition og giver baggrundsviden om kognitive dysfunktioner, relation mellem dysfunktionerne og deres neuroanatomiske lokalisation samt relation mellem dysfunktioner og aktivitetsudøvelse.
Neurorehabiliteringen Skive modtog i februar 2014 midler fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje i henseende om at støtte implementeringen af A-ONE. Hensigten med nærværende rapport er en afrapportering med fokus på implementeringsevaluering. Dermed inkluderes erfaringer fra implementeringen med sigte om kvalitetsforbedringer i den ergoterapeutiske udredning af kognitive dysfunktioner blandt personer med erhvervet hjerneskade.