Lovgivning om tilsyn ift. behandling

Som opfølgning på en ændring i sundhedsloven er der blevet ændret i bekendtgørelsen om registrering og gebyrbetaling i forbindelse med risikobaseret tilsyn. Ændringerne betyder, at en række virksomheder og behandlingssituationer fremover bliver undtaget fra reglerne, fx lægers behandling af familie og venner, lægevagtsvirksomhed for regionale lægevagtsordninger og sundhedspersoners frivillige arbejde til festivaller og sportsstævner og virksomheder med en årlig omsætning på højest 25.000 kr.

Du kan se den fulde liste over undtagelser fra registrerings- og gebyrregler her

Vær opmærksom på, at nogle af de typer virksomhed, som bliver undtaget fra registrerings- og gebyrregler, skal orientere Styrelsen for Patientsikkerhed om virksomheden.
Vær også opmærksom på, at de nye regler virker med tilbagevirkende kraft; det vil sige at sundhedspersoner eller behandlingssteder, der bliver undtaget i kraft af de nye regler, kan få refunderet deres gebyrbetaling for 2017 og 2018 ved henvendelse til styrelsen.
Se bekendtgørelsen her

Behandlingsstedsregistret har til formål at skabe overblik over behandlingssteder, som er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, herunder behandlingssteder med autoriserede sundhedspersoner, der (udelukkende) udfører alternativ behandling. 

De nærmere regler om registreringspligt fremgår af bekendtgørelse nr. 1405 af 1. december 2017 om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v., der fastlægger, at offentlige og private behandlingssteder, der er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerhed risikobaserede tilsyn, skal registrere sig i Behandlingsstedsregistret.

Et behandlingssted er omfattet af registrerings- og tilsynsordningen, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
•   Behandleren er en autoriseret sundhedsperson
•   Behandleren handler på en autoriseret sundhedspersons ansvar, dvs. som medhjælp for sundhedspersonen 
•   Behandlingen bliver offentlig finansieret helt eller delvist.         

• Ved et behandlingssted forstås her en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling. 
• Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. 
• Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedsloven § 5.

Efter bekendtgørelse nr. 859 af 13. juni 2017 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere er en alternativ behandler en person, der udøver sundhedsmæssig virksomhed, dvs. undersøgelse, diagnosticering, behandling, forebyggelse mv. af sygdom over for den enkelte bruger. Bekendtgørelsen omfatter dermed ikke virksomhed, der vedrører livsfilosofier, skønhedspleje, personligt velvære eller personlig udvikling m.v., jf. også denne nærmere afgrænsning i bekendtgørelse nr. 859 af 13. juni 2017 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere § 1, stk. 2.
Det er således ikke behandlingsmetoden, men formålet med behandlingen, der er afgørende for, om der er tale om behandling i lovgivningens forstand. Akupunkturbehandling med henblik på at fjerne hovedpine, er således at anse som behandling. Massage som har til formål at afhjælpe en ryglidelse er ligeledes at anse som behandling. Derimod er massage med henblik på at give velvære ikke at anse som behandling. 

I vejledning nr. 10202 af 1.december 2017 om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v. er det udtrykkeligt anført, at alternative behandlere, der udfører f.eks. manipulationsbehandling, zoneterapi eller akupunktur, ikke anses for at være sundhedspersoner, medmindre de tilhører en af ovennævnte autorisationsgrupper, eller de udfører delegerede opgaver.
En autoriseret ergoterapeut, der udfører behandling uden for sit virksomhedsområde, er efter sundhedslovgivningen også pålagt ansvar og pligter af hensyn til patientsikkerheden - og vedkommende er derfor underlagt styrelsens tilsyn, når vedkommende udfører en aktivitet med et behandlingsmæssigt sigte.  Dette gælder f.eks. også, når ergoterapeuten udfører alternativ behandling.
En autoriseret sundhedsperson/ergoterapeut kan således ikke fralægge sig sit ansvar efter autorisationsloven, så længe vedkommeende udfører behandling. Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn har også her fokus på patientsikkerheden, og ser på om ergoterapeuten lever op til sit ansvar, uanset den benyttede behandlingsmetode. Det er baggrunden for, at også alternative behandlingssteder med tilknyttede autoriserede sundhedspersoner, som f.eks. ergoterapeuter, der udelukkende udfører alternativ behandling, er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds registrerings- og tilsynsordning og skal betale et årligt gebyr. Styrelsens tilsyn har også her fokus på patientsikkerheden, og ser på om ergoterapeuten lever op til sit ansvar, uanset den benyttede behandlingsmetode. Det samme gælder, hvis ergoterapeuter udfører anden behandling, som ligger uden for deres virksomhedsområde. 

Efter bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v.§ 15, stk. 4, kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter ansøgning undtage et behandlingssted fra betaling af gebyr, men der er hjemmel til at undtage behandlingsstedet fra registreringspligten. Undtagelse fra betaling af gebyr kan dog kun ske i helt særlige tilfælde. Sådanne tilfælde kan ifølge vejledning om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v. forekomme, hvor sundhedspersoner, f.eks. læger, kiropraktorer og fysioterapeuter på frivillig basis, dvs. ulønnet, yder lejlighedsvis behandling i et samlet set beskedent omfang i amatørklubber for sportsudøvere m.v.