Hjem > Medlemskab af a-kasse

Medlemskab af a-kasse

Få gratis studiemedlemskab i dag og tjen op til en måneds dagpenge, når du er færdiguddannet.

Gratis medlemskab som studerende

Din Sundhedsfaglige A-kasse, DSA, tilbyder gratis studiemedlemskab til dig, der er under 30 år. Melder du dig ind senest et år før, du er færdiguddannet, er der klare fordele ved at være medlem af DSA. Du får:

  • Ret til dagpenge allerede fra det tidspunkt, hvor du har bestået din sidste eksamen og er afmeldt uddannelsesinstitutionen i stedet for at skulle vente en måned efter uddannelsens afslutning
  • Ret til at benytte dig af DSAs tilbud og service.

Meld dig ind i A-kassen

Etf er IKKE en A-kasse. Ergoterapeuter kan søge optagelse i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, DSA. 

Som nyuddannet ergoterapeut skal du melde dig ind i en A-kasse senest 14 dage efter endt uddannelse, for at blive optaget med dimittend-rettigheder. 

Melder du dig ind senere, kan du ikke blive optaget med dimittend-rettigheder - Det betyder bl.a., at du skal være medlem et helt år, før du kan få dagpenge.

Som dimittend (nyuddannet) får du i størrelsesordenen 500 kr. pr. dag i 5 dage om ugen i dagpenge, hvis du er arbejdsløs.

Selvom du straks har job efter endt uddannelse, er det stadig en god idé at være medlem af en A-kasse, fordi det giver ret til dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Dagpengesatsen afhænger af, om du er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.

Som fuldtidsforsikret i DSA betaler du i størrelsesordenen 1000-1100 kr. pr. kvartal i kontingent (ekskl. bidrag til efterløn). Du kan finde de konkrete kontingentsatser på DSA's hjemmeside. Kontingentet er fradragsberettiget.

 

Sidst opdateret
05.11.2019