Hjem > Interprofessionel facilitering

Interprofessionel facilitering

Et tværfagligt studieforløb har gjort de studerende mere bevidste om egen profession, i samarbejdet med de øvrige professioner.

En forudsætning for at sundhedspersonalets kompetencer matcher sundhedsvæsenets krav om styrkelse af samarbejdet mellem professioner og sektorer er, at de sundhedsfaglige uddannelser tilrettelægges, så de følger udviklingen i sundhedsvæsenet (Danske Regioner 2012).
Med afsæt i det indbød, sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll, Aarhus Universitetshospital og prodekan Berit Eika, Healt, Aarhus Universitet i 2012, Aarhus Kommune og VIA University College til udvikling af et studieforløb. Formålet var at styrke kompetencer for studerende på sundhedsuddannelserne i at samarbejde interprofessionelt (IP), forløbsorienteret og tværsektorielt. Samt at styrke deres kompetencer i at samarbejde og kommunikere med patienter, pårørende og kollegaer indenfor og på tværs af organisationen.

Sidst opdateret
08.12.2015