Sensory Processing Measure & Sensory Profile
Problembaggrund
Indtil 2007 har der i USA kun været et redskab på markedet, Sensory Profile (SP), til at kortlægge sensoriske bearbejdningsvanskeligheder hos børn, hvilket har gjort at man ikke har vidst om redskabet var fyldestgørende nok. Dette skyldes at sanseintegrationen og litteraturen herom har været meget begrænset og der er manglende forskning, reliabilitet og validitet af begge redskaber. Dette er en af grundene til at Sensory Processing Measure (SPM) er blevet udviklet.
Formålet med dette litteraturreview er, at stille SPM og SP op mod hinanden for at få belyst hvorledes der opnås størst mulig kvalitet af ergoterapeutens arbejde, med børn der har sensoriske bearbejdningsvanskeligheder.
Problemformulering
“Hvorledes kan en sammenligning af følgende redskaber Sensory Processing Measure og Sensory Profile, bidrage til kvalitet i den ergoterapeutiske intervention, i forhold til børn med sensoriske bearbejdningsvanskeligheder?”
Metode
Projektet er udarbejdet som et kvantitativt litteraturreview. Vi har ud fra vores protokol søgt litteratur på forskellige databaser og derfra udvalgt relevante artikler, som har kunne belyse vores problemformulering.
Disse artikler blev udvalgt ud fra in-og eksklusionskriterierne, kritisk litteraturlæsning og ved hjælp af analyseredskaberne fra McMaster og CASP.
Resultat
Artiklerne viste at begge redskaber kan skelne mellem børn med eller uden handicap. Generelt har SPM og SP mange sammenligninger i forhold til hjemmets skema, hvor der er et moderat niveau af validitet mellem redskaberne. Dette øger gyldigheden og pålideligheden af redskaberne og dermed også kvaliteten af det ergoterapeutiske arbejde. De fleste artikler pointerer vigtigheden i at børn med sensoriske bearbejdningsvanskeligheder vurderes for potentielle problemer, med henblik på videre tiltag. Ud fra artiklernes resultater, ses det at redskaberne måler de samme sensoriske bearbejdningsvanskeligheder.
Konklusion
På baggrund af vores materiale kan vi konkludere, at SPM bidrager til øget kvalitet i den ergoterapeutiske intervention. Gennem undersøgelserne har vi fundet belæg for at SPM opnår større kvalitet end SP, da redskabet indeholder flere omgivelser og derved giver et bredere helhedsbillede af barnet.
Perspektivering
Vores projekt åbner op for mulige undersøgelser inden for redskaber som er baseret på sanseintegrationsteorien. Det kunne være interessant at undersøge forskellige redskaber, for at se hvordan de supplerer hinanden og hvordan de hver især kan bidrage til øget kvalitet. Med en øget evidens inden for sanseintegrationsteorien vil den i højere grad kunne betragtes som en anvendelig behandlingsmetode indenfor børneergoterapiområdet. På baggrund af dette, ville det være relevant at forske i sanseintegrationsteorien.