Ny dansk udgave af anerkendt ergoterapeutisk test
GOAL
Med GOAL får man en detaljeret oversigt over barnets kompetencer og muligheder for at udvikle sine fin- og grovmotoriske færdigheder. De enkelte GOAL-opgaver er tæt forbundne til mål for intervention, og testen er et effektivt redskab i udredning, planlægning af og opfølgning på behandling.
Testen er til børn og unge mellem 7 og 17 år og er designet som en dynamisk, kreativ og sjov oplevelse for barnet og tager udgangspunkt i sanseintegrationsteori. Den består af syv aktiviteter med funktionelle opgaver, som kræver færdigheder, der er relateret til børns hverdag. Opgaverne anvender rekvisitter som bestik, cykellåse, tøj og bolde, og testen undersøger grundigt de sensoriske og motoriske udfordringer, som kan vanskeliggøre funktionel, målrettet adfærd.
Testen henvender sig til ergoterapeuter og andre relevante faggrupper med viden om sanseintegrationsteori og motorisk udvikling hos børn.
Testen er anderledes end det, der findes på markedet pt., fordi opgaverne er mere relateret til barnets ’virkelige liv’ – de er mere sekventielle. Det er nytænkende, at der er direkte link mellem de funktionelle færdigheder, barnet beskæftiger sig med i hverdagen, og mulige forslag til intervention. Det er en stor fordel, at GOAL kan anvendes både på normal- og specialområdet.
- Ergoterapeut Ulla Sparholt
Om forfatterne:
Testen er udviklet af psykologerne Lucy Jane Miller, Thomas Oakland og David Herzberg, som alle har mange års erfaring på området og står bag en lang række test.
GOAL har stimulusmateriale og registreringsark på dansk, som er oversat af ergoterapeut Ulla Sparholt, og testen er tilpasset danske forhold af psykologer fra Dansk Psykologisk Forlag.
GOAL - Målorienteret vurdering af livsfærdigheder
- PRIS 6475,- uden moms.
- UDGIVELSE 17. marts 2021.
INFORMATION Yderligere oplysninger om indhold, forløb og priser kan fås ved henvendelse til Dansk Psykologisk Forlag på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050.