Hjem > OK15-forlig Stat

OK15-forlig Stat

Overenskomstforhandlingerne på statens område er nu endeligt afsluttede, og vi sender derfor resultatet til urafstemning hos medlemmerne. CFU-forliget indeholder en forventet reallønsfremgang samt forbedringer på en række andre områder. Her finder du forligs-teksterne på det statslige område.

Forlig mellem Staten og CFU

Forliget er treårigt og indeholder en økonomisk ramme med generelle lønstigninger på 3,52% plus forventet udmøntning fra reguleringsordningen på 0,93%. Hertil kommer en skønnet reststigning i perioden på 2,1%, som giver plads til lokal lønudvikling.

 

1.4.2015

1.4.2016

1.4.2017

1.12.2017

I alt OK 15

Generelle lønstigninger

0,22%

0,80%

1,00%

1,50%

3,52%

Reguleringsordningen (skøn)

0,23%

0,00%

0,70%

0,00%

0,93%

Øvrige resultater*

0,05%

0,00%

0,00%

0,00%

0,05%

Resultatet i alt

0,50%

0,80%

1,70%

1,50%

4,50%

’Bl.a. barsel til fædre, ATP og bedre psykisk arbejdsmiljø

 

Forliget indeholder også en uges ekstra betalt barselsorlov til fædre, et partsprojekt, der har til formål at styrke indsatsen for forbedring af det psykisk arbejdsmiljø, en videreførelse af Kompetencefonden og Fonden til udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA) samt en forhøjelse af ATP-bidraget.

Reguleringsordningen videreføres, men der er indført et såkaldt privatlønsværn, som skal forhindre, at den statslige lønudvikling overstiger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen suspenderes i 2015 således, at der ikke foregår udmøntning i 2016.

Da alle midler er brugt på det overordnede CFU-forlig, er der ikke aftalt økonomiske forbedringer på de enkelte organisationsområder. 

Resultatpapirer

For underviserne på SOSU-skolerne er det lykkedes at udarbejde en tekst, der indholdsmæssigt ligner det forlig om arbejdstid, som Danmarks Lærerforening indgik med KL. Det betyder blandt andet, at der nu igen kan indgås lokale arbejdstidsaftaler på de enkelte skoler.

Teksten udgør et bilag til overenskomsten og omhandler de vilkår og rammer for arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, som de centrale parter er blevet enige om at have fokus på i den kommende tid. Selvom det desværre ikke var muligt at indgå en ny, central arbejdstidsaftale er bilagsteksten udtryk for, at CO10 og Moderniseringsstyrelsen har drøftet en lang række af de problemer, som vi har hørt om fra jer på SOSU-skolerne. 

På Arbejdstilsynets område er det aftalt, at vi i den kommende overenskomstperiode forsøger at sammenskrive organisationsaftalerne på sundhedsområdet – dvs. vores egen fys-/ergoaftale, sygeplejerskernes og bioanalytikernes. 

For underviserne på professionshøjskolerne er der aftalt et partsprojekt, der skal undersøge, hvordan man med afsæt i den lokale løndannelse kan sætte fokus på den enkelte undervisers udvikling, opgaver og karriereveje.

Forhandlingschef Anders Grønbæk
ag@etf.dk
53 36 49 05

Sidst opdateret
12.03.2015