Opstillingsgrundlag: Helle Mousing 2015

Som formand for Ergoterapeutforeningen, er det væsentligt, at man er ergoterapeut med stort E. Mit ønske om at gøre en forskel for faget startede allerede, da jeg tidligt i min karriere som ergoterapeut, valgte at bliver underviser på grunduddannelsen. Årene som underviser og senere studieleder på Ergoterapeutuddannelsen skærpede min indsigt i ergoterapeuternes kernefaglighed. Efter en årrække på grunduddannelsen steg mine ambitioner for, hvad jeg yderligere kunne gøre for faget. Opstilling til hovedbestyrelsen som repræsentant for Region syd blev en mulighed, hvor jeg sidder i min tredje valgperiode.

Sundhedsområdet befinder sig i en konstant omskiftelig verden. Som formand skal jeg være visionær og hele tiden forsøge at se, hvor vi er på vej hen. Her kommer min ledererfaring mig til gode. Jeg er i øjeblikket leder for ca. 70 trænende terapeuter i Kolding kommune. En væsentlig del af mine opgaver er at varetage den strategiske ledelse: at være visionær, se hvor vi er på vej hen, analysere de faldgruber, der kan være på vejen, og kunne ændre kurs, når der er behov for det.

Jeg er meget bevidst om, at formanden ikke skal lede organisationen. Men når man skal stå i spidsen for en organisation, er det en fordel at kunne trække på de erfaringer, jeg har som leder. Jeg står fast, selvom organisationen kommer i stormvejr, hvilket også er vigtigt på denne post.

En formand bør være synlig, både indadtil og udadtil. Jeg har mange års erfaring i at holde oplæg for store forsamlinger. I alle mine virker, både inden for arbejdsmiljø-, undervisning- og nu genoptræningsområdet bliver jeg inviteret med i væsentlige landsdækkende arbejdsgrupper. Det være sig i ministerier, Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og regionale tiltag. Det lykkes blandt andet gennem netværk og modet til at stille sig til rådighed. Jeg har blik for den gode pressehistorie. En egenskab jeg især fik opdyrket, da jeg overtog ledelsen af ergoterapeutuddannelse i Esbjerg med faldende optag.

Det er vigtigt, at Ergoterapeutforeningen hele tiden er et skridt foran, for at imødekomme de udfordringer og tendenser, der sker i denne foranderlige verden. Et vigtigt bidrag til dette er fortsat fokus på medlems involvering. Som formand forventer jeg i høj grad at bringe Hovedbestyrelsen på banen. Der er stor medlemsinteresse for at deltage i repræsentantskabet. Jeg tror, der ligger en stor ressource blandt disse medlemmer. Da jeg er forankret i Jylland, og kommer til at opholde mig en del i København, vil der være mulighed for at kommer bredt ud til medlemsmøder.

Jeg har en Master of Public Health, der netop retter sig mod sundheds politiske og strategiske forhold. MPH’en samt min undervisnings- og vejledningserfaring gør, at jeg har blik for forsknings- og udviklingsmuligheder. Det bliver ligeledes et væsentligt tema de kommende år. Mit udgangspunkt er, at vi skal holde fast i at være en profession. Vi skal samtidigt understøtte, at flere ergoterapeuter videreuddanner sig, så vi i øget omfang kan dokumentere vores indsatser og gode resultater. Her tænker jeg inden for flere områder så som undersøgelsesredskaber og test, de interventioner vi foretager, vores ergoterapeutiske bidrag til det tværfaglige arbejde samt kerneopgaven mm.

Ergoterapi er en efterspurgt vare

Ergoterapi efterspørges i stor udstrækning i kommunerne, hvor rehabliteringstoget blot lige har forladt banegården. De gode erfaringer vi har inden for hverdagsrehabilitering i ældresektoren, vil fremadrettet udbredes til en række områder. Jobcentrene står allerede klar. På sigt vurderer jeg også øvrige områder i kommunen ønsker et tæt samarbejde med ergoterapeuter.

Vi skal fastholde en status, vi traditionelt har haft inden for forebyggelsen. Som eksempel kunne jeg her nævne de store muligheder, der er i at inddrage ergoterapeuter i helhedsskolen. Ud over vores bidrag til den understøttende undervisning, er der en del børn, der vil have gavn af et lille sansemotorisk skub.

Jeg vurderer, at der er behov for at redefinere ergoterapien på sygehusene. De forcerede forløb gør, at der er tale om begrænsede målgrupper, hvor vi kan udøve specialiseret ergoterapi. Et bud på fremtiden kunne være en mere tværfaglig indsats i udredningen af borgeren. Jeg vurderer, at man derigennem kan undgå en række helt unødvendige (og dyre) undersøgelser.

Til at fastholde og udbygge ergoterapi, skal vi fortsætte udbredelsen af TRIV faktorerne. Jeg er imponeret over, hvor mange der allerede har taget TRIV til sig, og arbejder med det på flere fronter. Denne udvikling skal Ergoterapeutforeningen fortsat understøtte. Et rigtigt godt tema til medlemsinvolvering!

En stærk fagbevægelse

Da jeg har været tæt på Ergoterapeutforeningen som fagbevægelse gennem mange år, har jeg godt indblik i de steder, vi som fagbevægelse kan gøre indflydelse. Jeg møder ind imellem medlemmer, der ikke helt er klar over hvilke opgaver og muligheder, det giver at være medlem af en fagforening. Jeg vil meget gerne være med til endnu tydeligere at synliggøre dette.

I disse år taler vi om, hvordan vi skal bruge vores fællesforbund FTF, og om denne skal lægges sammen med LO. Vigtige overvejelser. Vi har gennem de senere år set, hvordan skiftende regeringer har lovgivet, når konflikter gik i hårdknude. Jeg håber, at stærke fællesforbund kan være med til at sikre indflydelse på vores meget store arbejdsgivere. Det skal naturligvis ikke ske på bekostning af vores særlige ergoterapeutiske fællesskab i Ergoterapeutforeningen.

Nyuddannede ergoterapeuter kan have vanskeligt ved at finde fodfæste i deres første job. Flere oplever, at de skal via særlige ordninger så som trainee eller virksomhedspraktikker. Her spiller vi også som fagbevægelse en stor rolle, så ansættelsesforholdene ikke skrider.

Der bliver et stigende behov for at italesætte arbejdsvilkår, når arbejds- og fritidsliv efterhånden smelter sammen. Der bliver behov for at udvikle nye modeller, hvor medlemmerne oplever fleksibilitet uden, der bliver drevet rovdrift på dem.

Gennem de senere år, har det været vanskeligt at forhandle større lønstigninger. Her har Ergoterapeutforeningen stået i spidsen for en række forslag til, hvad vores medlemmer i stedet kunne sætte pris på. Vores modparter har ikke helt været klar til at se det visionære i dette, men det vil jeg arbejde videre på. Jeg kommer her med en række eksempler:

Det kunne eks. betyde noget for ergoterapeuten at

• være ledet af en relevant fagperson eller organiseret med fagfæller
• der er afsat midler og tid til kompetenceudvikling
• der ansættes udviklingsterapeuter, der kan understøtte udviklingen på arbejdspladserne
• der er fokus på, at også de ældre medarbejdere kan følge med den rivende udvikling, der er på mange arbejdspladser, så de ikke føler sig presset ud af arbejdsmarkedet.

Det er særligt vigtigt at fokusere på kompetenceudviklingen. Er man kompetent i sit virke, er der mindre risiko for, at mødet med borgeren bliver en personlig belastning. Mange ledere har ligeledes fået øjnene op for, at kompetente medarbejdere også er effektive medarbejdere. Noget vi kan være med til at dokumentere. Der er heldigvis rigtig mange tilbud om kompetenceudvikling i Ergoterapeutforeningens regi, som mange af vores medlemmer benytter. Det er vigtigt, at disse er synlige og tilgængelige.

Privat bor jeg med min mand i Bramming. Vores børn er voksne og flyttet hjemmefra. Min mand og jeg har set hinanden dybt i øjnene. Vi har været kærester i mere end 30 år, og gift i de 27. Da min mand er udøvende musiker, har vi været vant til ikke at se hinanden hver dag. Bliver jeg valgt som formand, vil jeg tilbringe en stor del af tiden i København, og vi er sikre på, at vi kan finde en fornuftig hverdag på denne vis.