Rejsebrev fra Cambodja

Projektet
Vi arbejdede på et børnehjem, hvor der bor 118 fysisk og ikke fysisk handicappede børn og babyer i alderen 0-17 år. 65 % af dem er handicappede, mens 26 % er HIV positive. Dette var en bred målgruppe. Herudover var der en masse ”mama’er”, der ingen uddannelsesmæssig baggrund havde, og derfor også var meget dårlige til engelsk. Dette gjorde kommunikationen ekstra udfordrende for os, specielt den første uge. Vi blev hverken introduceret eller vist rundt og de kunne ikke forstå, når vi spurgte dem om noget.

Vi var begge nød til at tænke meget kreativt og være indstillet på selv at tage initiativ, da man ikke bare bliver sat i gang. Der var 3 overordnede område, som vi kunne arbejde med; aktivitetsrum, pasning og pleje af babyer og terapien.
De første to uger var vi i aktivitetsrummet, men vi fandt ud af at deres definition af aktivitet bestod kun i leg og ikke nogen form for træning. Der var meget lam og støj, hvilket gjorde det svært at udfører konkret og klientcenteret ergoterapi. Derfor valgt vi at være i terapien, hvor det handlede om sansestimulering og motorisk træning, hvilket vi oplevede som noget, der var mere fagligt for vores profession