Hjem > Ressourcepris 2015

Ressourcepris 2015

”Vi sætter pris på ressourcer”
Foto: Colourbox

Vejledning til ansøgere

Ergoterapeutforeningen ved, at ergoterapeuter er specialister i at finde ressourcer i og omkring borgerne. Og ergoterapeuter har i mange år sagt, at ”vi tager udgangspunkt i personens og omgivelsernes ressourcer”. Alle taler i dag om borgerens ressourcer og om at inddrage borgeren, og ergoterapeuter skal være den faggruppe, der har de konkrete kompetencer og redskaber til at måle disse funktioner.

Men hvordan screenes der bedst for borgerens/patientens ressourcer i og omkring borgerens omgivelser? Har du erfaringer eller et bud på dette, kan du deltage i Etf’s normeringer om at blive ressourceprisvinder.

Ressourceprisen skal være med til at synliggøre ergoterapeuters centrale bidrag til fremtidens velfærdssamfund.

Prisen er på 25.000 kr.

Hvem kan ansøge

Ergoterapeuter, der er medlemmer af Etf, kan søge prisen. Hvis du ikke mener, at du selv kan søge ressourceprisen, kan du prikke til den ergoterapeut, som du mener, skal have prisen!

Udvælgelseskriterier

Ansøgningen skal indeholde beskrivelse af et screenings- eller undersøgelsesredskab, der kortlægger ressourcer i og omkring borgerens/patientens omgivelser. Redskabet må gerne være afprøvet i praksis.

Derudover vil bedømmelsesudvalget vægte udvælgelsen af vindernes redskab ud fra:

  • Hvordan redskabet har en systematisk kategorisering af, hvad ressourcer er
  • Kreativitet kombineret med faglig relevans og kvalitet
  • Dokumenteret eller forventet effekt og værdi for borgere eller samfundet
  • Udviklingspotentialer for dansk ergoterapi

Bedømmelseskriterier

Etf nedsætter et bedømmelsesudvalg, som efter 15. januar 2015 vurderer de indkomne forslag.

Tidsfrister

Ansøgningsfrist den 15. januar 2015 kl. 12.00.

Vinderen af Etf’s Ressourcepris 2015 får besked omkring 1. marts 2015 og skal være indstillet på offentliggørelse af materiale, ligesom Etf forbeholder sig ret til at anvende materiale fra øvrigt indkomne forslag.

Ansøgning

Der er ikke et egentligt ansøgningsskema. For at deltage skal du indsende dit/jeres forslag på mail til Etf’s sekretariat til Trine Ipsen på
ti@etf.dk

Skriv ”Ressourcepris 2015” i emnefeltet på din mail.

Ansøgningen skal indeholde en kort projektbeskrivelse jf. udvælgelseskriterierne, samt navne, adresser, mailadresser, telefonnumre og medlemsnummer/cpr.nr. på den eller dem, der ansøger.

Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte konsulent Ulla Garbøl på
ug@etf.dk
53 36 49 25