Hjem > Smerteområdet

Smerteområdet

Smerter er koblet til mange diagnoser og tilstande. Kan ergoterapi være med til at forbedre hverdagen for mennesker med smerter? ‒ i parallelsessionen præsenteres tre oplæg om smerteområdet:

Jeanette Reffstrup Christensen, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.& adjunkt på Syddansk Universitet vil præsentere resultater fra en række studier, der alle vedrører komplekse interventioner og inddrager ergoterapi og som har til formål at dæmpe smerter, herunder smerters ætiologi og hvordan smerter udtrykkes.

Hvem er ansvarlig for behandling af smerter i Danmark i dag, og hvordan ser det ud i et internationalt perspektiv og endelig brug af ergoterapi i behandling og forskning ift. smerteområdet?

Svetlana Solgaard Nielsen, ergoterapeut, cand.san ergo. Slagelse Sygehus holder oplæg om livsstilsændringer ved kroniske smerter ‒ hvad kan ergoterapeuter bidrage med i den tværfaglige behandling, og er det relevant for patienterne?

Behandlingen af kroniske non-maligne smerter har en lang historie bag sig. Ergoterapeuter fra University of Southern California i USA har mangeårig ekspertise i arbejdet med livsstilsændringer ved kroniske tilstande, bl.a. kroniske smerter. Vil de udenlandske erfaringer være brugbare i den danske ergoterapeutiske og tværfaglige praksis, og hvad tænker de danske smertepatienter om livsstil og livstilsændringer? 

Michael Vind Lassen, som er ergoterapeut og formand i Patientforeningen For Funktionelle Lidelser (PFFL) siger 

‒ Ergoterapeuter kan spille en vigtig rolle i behandlingen af patienter med funktionelle lidelser, især når vi ser på den graduerede genoptræning. Vores helhedssyn og brug af meningsfulde aktiviteter er gode redskaber i behandlingen af denne gruppe. Vi skal sørge for det bliver vores opgave og sørge for at patienternes kontakt med arbejdsmarkedet bevares. Det er udgangspunktet for hans oplæg.