Hjem > Styrk dine relationer i MED/SU-arbejdet

Styrk dine relationer i MED/SU-arbejdet

Tag på kursus og få inspiration til, hvordan du kan få indflydelse på det strategiske arbejde i MED/SU.
Kurset er for FTR, AMiR og TR på 1.og 2. niveau i MED/SU-systemet. Læs om kurset, forudsætninger for at kunne deltage, datoer, tilmelding m.m. herunder.

Hvad handler kurset om

Kurset er på 2 dage.

Kursets indhold:

  • Hvordan blive MED/SU ”stedet”, hvor de strategiske udfordringer drøftes?
  • Hvordan kan (F)TR og AMIR indgå betydningsfuldt i arbejdet med forandringer og de udfordringer de giver?
  • Hvordan bliver medarbejdersiden en attraktiv samarbejdspart for ledelsen?
  • Hvordan styrker vi relationen til ledelsen uden at svække den til kolleger og faglig organisation?
  • Ledelse og medarbejdere har en fælles interesse i at få løst kerneopgaverne. Hvordan kan vi tale om rammer og vilkår?

Du får:

  • Den sidste nye viden om, hvordan ledere ser på samarbejdet i MED/SU og på arbejdspladsen.
  • Inspiration og metoder  til at styrke dine relationer og dit netværk til ledelse, kolleger og til TR og AMIR på tværs af faggrupper.
  • Metoder til at styrke det strategiske arbejde i MED/SU

Hvem kan deltage

  • AMiR
  • Fællestillidsrepræsentanter (FTR)
  • TR og TR for flere faggrupper

Forudsætninger for at kunne deltage

Du skal være valgt til en plads i de øverste SU/MED-udvalg. Det vil sige på 1. og 2. niveau i SU/MED-strukturen på din arbejdsplads.

TR skal have gennemført TR-grunduddannelsen.

AMiR skal have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, og have minimum ½ års erfaring som AMiR.

Kurset er fælles for Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter

Deltagerantal er min. 15 - max. 30 i alt.

Heraf er 15 pladser forbeholdt Etf. TR: 10 pladser og AMiR: 5 pladser.

Etf har dobbelt så mange kursusberettigede TR som AMiR. Derfor er der flest pladser til TR på de fælles kurser.

Datoer og tilmelding

Kurset er den 8.-9. oktober 2014, og er et internatkursus, med overnatning betalt af Etf.

Du kan tilmelde dig her . Frist for tilmelding er 18. august 2014.

Svar på tilmelding

Ca. 1 uge efter du har tilmeldt dig, kan du forvente at få svar fra Ergoterapeutforeningen om, du er optaget på kurset.

Er kurset overtegnet, kommer du på en venteliste.

Hvad er et internatkursus

Det betyder, at du er på kursusstedet fra kursustart dag 1 til undervisningen slutter dag 2, incl. middag, socialt samvær samt overnatning mellem første og anden dag.

Underviser

Underviser

Søren Viemose, Forhandlingsrådgiver

Kursusleder

Merete Lauesen, Konsulent, Ergoterapeutforeningen

Udgifter i forbindelse med kurset

Kurset er gratis. 

TR

Etf dækker udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport. 
Husk at søge om tjenestefri inden kursusstart jf. TR-aftalen's bestemmelser om TR's deltagelse på TR-kurser. 

AMiR

Etf dækker udgifter til transport. Der gives ingen lønrefusion fra Etf. 

Husk at søge om tjenestefrihed med løn inden kursusstart. Er der spørgsmål vedr. tjenestefrihed uden løn, kan AMiR kontakte arbejdsmiljøkonsulent Britt Thorning Lind
bl@etf.dk

TR og AMiR

Find Etf's retningslinjer om refusion af transport til højre på siden.

Hvor bliver kurset holdt

Kurset bliver holdt i Middelfart:

HUSET
Hindsgavl Alle 2
5500 Middelfart
Tlf. 7012 3900 

Læs mere om kursusstedet her

Først-til-mølle-princippet

Pladserne på kurset vil blive tildelt efter først-til-mølle-princippet i forhold til det antal pladser TR og AMiR har. 

Har du spørgsmål til din tilmelding, kontakt Anette Siemsen
as@etf.dk

53 36 49 44

Har du spørgsmål til kursets indhold, kontakt Merete Lauesen
ml@etf.dk

53 36 49 34

Sidst opdateret
25.08.2014