Hjælpemidler og velfærdsteknologi
Hjælpemidler
Ergoterapeutforeningens Advisory Board
Ergoterapeutforeningen har i 2016 etableret et Advisory Board, der som rådgivende forum skal fungere som kreativ strategisk sparringspart for Ergoterapeutforeningen og således understøtte foreningens politiske og faglige arbejde på hjælpemiddelområdet og medvirke til at skabe tæt forbindelse mellem foreningens indsats og medlemmernes daglige praksis.
Kompetenceprofiler for ergoterapeuter på hjælpemiddelområdet
'Kompetenceprofiler for ergoterapeuter på hjælpemiddelområdet – anbefalinger om viden, færdigheder og kompetence' er i oktober 2018 udarbejdet af ergoterapeuterne Åse Brandt og Didde Neuchs Christensen i samarbejde med Ergoterapeutforeningen. Kompetenceprofilerne beskriver, hvilke kompetencer ergoterapeuter skal have på hjælpemiddelområdet for at varetage forskellige typer af hjælpemiddelformidling med den nødvendige faglige kvalitet.
To cases om kvalitet i hjælpemiddelformidling
Ergoterapeutforeningen har i samarbejde med Dansk Handicap Forbund udarbejdet to illustrative cases.
Første case et et eksempel på, hvordan ordentlig ergoterapifaglig udredning og implementering kan sikre det rigtigt hjælpemiddel, give borgeren bedre livskvalitet og samtidig give store økonomiske besparelser. Du kan læse den her
Anden case handler om, hvordan et lidt mere avanceret hjælpemiddel kan sikre en høj grad af selvhjulpenhed samt bedre fysik og lovskvalitet. Casen belyser, at man - også i de tilfælde, hvor effekten er svær at dokumentere, kan tale om en god meningsbaseret løsning. Du kan læse casen her
Begge cases er ullustreret med en række tegninger. Du finder illustrationerne her
Viden fra Socialstyrelsen
2018: Fire Pejlemærker
Socialstyrelsen har i 2018 foretaget en systematisk gennemgang af forskningslitteratur, som viser, hvad der er vigtigt i formidlingen af hjælpemidler. På baggrund af litteraturgennemgangen har styrelsen formuleret fire pejlemærker for formidling af hjælpemidler:
- Involvering af borgeren er afgørense
- Struktureret tilgang til hjælpemiddelformidling giver bedre resultater
- Træning i brug af hjælpemidler er vigtig
- Nye teknologier i sagsbehandlingen er på vej
Læs mere på socialstyrelsen.dk, hvor pejlemærkerne er beskrevet mere udførligt og foreligger i to versioner – én, der henvender sig til ledere, og en lidt længere udgave med cases, der er målrettet fagpersoner. Samme sted findes en kort gennemgang af de gennemgåede studiers resultater og en litteraturliste.
Pejlemærkerne spiller fint sammen med Ergoterapeutforeningens 10 anbefalinger på hjælpemiddelområdet, som blev lanceret i foråret 2018.
2015: Vidensnotat
Socialstyrelsen udgav i januar 2015 vidensnotatet "Formidling af hjælpemidler til voksne brugere - Sociale indsatser, der virker" om hjælpemiddelformidling til voksne. Notatet giver et overblik over den aktuelle forskningsbaserede viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats, og har til formål at bidrage til kommunernes planlægning og udvikling af deres hjælpemiddelformidling. Notatet retter sig især mod kommunale ledere, mellemledere, fagkoordinatorer og udviklingskonsulenter, der arbejder med at planlægge og udvikle formidlingen af hjælpemidler til borgerne.
Notatet, som er skrevet af Åse Brandt, Anne Christensen og Pernille Grünberger fra Socialstyrelsen, viser, at ergoterapeuter med viden om og fokus på hjælpemidler spiller en vigtig rolle i hjælpemiddelformidlinger, og notatet er et vigtigt bidrag i forhold til ergoterapeuters indsats i hjælpemiddelformidlingen i kommunerne.
Meld hændelser med hjælpemidler
Styrelsen for Patientsikkerhed modtager, gennem Dansk Patientsikkerhedsdatabase, rapporter om utilsigtede hændelser, hvor medicinsk udstyr er involveret. Ved at dele viden om disse hændelser, vil styrelsen gerne bidrage til forebyggelser af lignende hændelser og dermed højne sikkerheden for patienter og brugere af medicinsk udstyr.
Alle hændelser med medicinsk udstyr, hvor udstyret er en medvirkende årsag til hændelsen, skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Det gælder uanset, om det er en patient, sundhedspersonale eller en tredjemand, der er kommet til skade eller kunne være kommet til skade.
Ergoterapeutforeningens faglige temadag 20. maj 2019
Ergoterapeuter står traditionelt stærkt, når det drejer sig om hjælpemiddelformidling. Og vi skal stadigt udvikle faget og området, så vi fortsat sikrer hjælpemiddelformidling af høj kvalitet i samarbejde med borgeren. Derfor inviterede Ergoterapeutforeningen til faglig temadag med oplæg fra såvel forskning som praksis om hjælpemiddelområdets mange forskellige facetter.
Se billeder og læs mere på Ergoterapeutforeningens Facebookside
Du finder slides fra oplæggene her:
- Hvad siger forskningen om den faglige hjælpemiddelformidlings-proces. Om hvordan hjælpemiddelformidlings-processen bedst gennemføres for at opnå effekt med hensyn til anvendelse af hjælpemidlet, borgertilfredshed, aktivitet og deltagelse, mv. v/Åse Brandt, lektor ved Syddansk Universitet
- Kompetenceprofiler for ergoterapeuter på hjælpemiddelområdet. Om sammenhængen mellem de opgaver ergoterapeuter udfører og de kompetencer, som opgavevaretagelsen fordrer v/Didde Neuchs Christensen, centerchef, Københavns Kommune
- Hvad der sker, når en velfærdsteknologi rammer et hverdagsliv, der kan være præget af udfordringer. Om Dronning Ingrid rollatorer, frygten for- og skamfølelsen ved at blive "rigtig gammel" og hvordan hjælpemidler kan blive til bedste venner og følgesvende v/Nynne Uldal Meisner, antropolog, Cand.scient.anth
- Hjælpemidler inden for beskæftigelsesområdet - hvilken rolle spiller ergoterapeuter? Erfaringer fra praksis v/ Anne-Birgitte Klinkby Ellebæk og Bente Lindeskov, ergoterapeuter ved Viborg Kommunes Jobcenter
- Aktivitetsbaseret siddestillingsanalyse. Når hjælpemidler og aktiviteter kan forebygge vævsskader v/ergoterapeut Helle Dreier, Siddestillingskompagniet
- Velfærdsteknologiens betydning og indvirkning på det faglige arbejde. Om hvilken betydning velfærdsteknologien har for medarbejdernes arbejdspraksis, de faglige rutiner og redskaber så som kommunikation, observation og konkrete interventilner v/ Anna Marie Lassen, lektor og Ph.d.studerende, University College Nordjylland
Fokus på hjælpemidler kan betale sig
Et forsøg i Randers, Aarhus og Favrskov kommuner viser, at manglende kendskab til eksisterende hjælpemidler, er en barriere for optimal tildeling af hjælpemidler. Når fx kommunernes visitatorer på ældreområdet ved for lidt om, hvordan hjælpemidler kan afhjælpe borgerens problemer, tildeler de ofte personlig, praktisk bistand i stedet.
Sammen med andre rehabiliterende tiltag, der gennemføres i de tre kommuner, har forsøget bidraget til en erkendelse af, at der skal tænkes mere i hjælpemidler og træning, end der hidtil har været.
Evalueringen af projektet har blandt andet vist, at man – hvis man udbreder forsøget nationalt - vil kunne frigøre ressourcer svarende til ca. 1.200 årsværk årligt, samt at den enkelte kommunes investering i hjælpemidler er tjent ind på under ét år.
Facebook-gruppe for medlemmer af Etf
Som medlem af Ergoterapeutforeningen har du mulighed for at blive del af en lukket Facebook-gruppe om velfærdsteknologi. Gruppen udgør over 500 medlemmer, som løbende udveksler erfaringer og oplysninger om alt af relevans for arbejdet med velfærdsteknologi. Foreløbig har flere f.eks. efterspurgt konkrete praksiserfaringer, andre har oplyst om spændende konferencer, nogle har delt deres nyeste viden om teknologiske hjælpemidler og studerende har efterlyst bachelorprojekter og meget mere.
Ergoterapeutforeningen administrerer gruppen.
CareNet
Etf er medlem af CareNet som er et netværk for alle der arbejder med udvikling, anvendelse og udbredelse af robot- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg. Formålet er at skabe samspil og synergi mellem aktørerne. Og gøre opmærksom på de nye teknologiske muligheder i velfærds-sektoren.
Hvad siger lovgivningen
Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder
Støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er beskrevet i Børne- og Socialministeriets vejledning nr. 10324 af 14/12/2017
Lov om social service
I Serviceloven er hjælpemiddelområdet behandlet i afsnit VI
OBS! I april 2019 vedtog Folketinget en ændring af "Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v." Lovændringen har konsekvenser for hjælpemiddelområdet i to andre love. Dels i "Lov om kompensation af handicappede i erhverv m.v.", som i kapitel 6 beskriver hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse. Og dels i Serviceloven, hvor § 112 tilføjes et § 112b, som skal sikre, at borgere, som ikke længere er berettiget til hjælpemidler fra uddannelses- eller beskæftigelsessektoren, og som nu søger det efter Serviceloven, maximalt skal vente 4 uger på en afgørelse. § 112 b hedder således:
»§ 112 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtte til hjælpemidler efter § 112 inden for 4 uger i de tilfælde, hvor en person tidligere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser eller lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og personen som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.
Stk. 2. Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.«
Bekendtgørelse om hjælpemidler og forbrugsgoder
Du finder bekendtgørelsen her
Lovgivning om enkle og entydige sager pr. 1. januar 2018 - husk fagligheden!
Af Servicelovens § 113a fremgår at:
Kommunalbestyrelsen kan i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning. I disse tilfælde skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for afgørelsen, og en erklæring på tro og love om rigtigheden af disse oplysninger eller anden relevant dokumentation herfor.
Ud fra det kan man stille spørgsmålet om, hvad en enkel og entydig sag er? Handler det f.eks. om kompleksiteten af borgerens funktionsnedsættelse eller om typen af det ansøgte hjælpemiddel/forbrugsgode? Er det selve anvendelsen af hjælpemidlet – f.eks. som led i træning/rehabilitering – der er afgørende? Eller er det helt andre forhold, der afgør, som en hjælpemiddelsag er enkel og entydig?
Ud over den lovmæssige nyskabelse omkring enkle og entydige sager, ses i dag talrige eksempler på, at kommunerne søger at forenkle sagsbehandlingen på hjælpemiddelområdet gennem nye organiseringsformer. Kvikskranke-sagsbehandling, Åben-hus sagsbehandling og telefonisk sagsbehandling er eksempler på dette.
I et notat sætter Ergoterapeutforeningen fokus på, hvad det er vigtigt at holde sig for øje, når det vurderes, om en sag kan kategoriseres som ”enkel og entydig”, og ser samtidig på, hvilke fagligheder, der er nødvendige i de nye forenklede sagsbehandlingsformer.
Vejledning om specialtilpasning af medicinsk udstyr
Lægemiddelstyrelsen har i 2016 udarbejdet en vejledning om specialtilpasning af hjælpemidler og medicinsk udstyr efter mål
Vejledningen er skrevet til fagpersoner, der arbejder med visitering og tilpasning af udstyr, f.eks. ergoterapeuter og personale på hjælpemiddeldepoter.
Vejledningen giver et overblik over regler og opmærksomhedspunkter for specialtilpasning og specialfremstilling af udstyr efter mål fortæller, hvad fagpersoner skal være opmærksom på ved ændringer af hjælpemidler, når man både vil udnytte et eksisterende hjælpemiddel og imødekomme den enkelte brugers behov bedst muligt.
Cirkulære om afgræsning af behandlingredskaber
Cirkulære om afgræsning af behandlingredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet ("afgrænsningscirkulæret") har til formål at definere hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsredskaber over for tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler, hvortil udgiften som hovedregel afholdes af andre end regionerne, typisk af kommunerne.
Ankestyrelsens praksisbeskrivelse om hjælpemidler og behandlingsredskaber.
Praksisbeskrivelse fra Ankestyrelsen, der sætter fokus på afgrænsningen mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber.
Det er ingen hemmelighed, at afgrænsningen mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber igennem en meget lang årrække har voldt problemer, og at det eksisterende cirkulære på området i mange sammenhænge er utilstrækkeligt. Derfor er det godt, at Ankestyrelsen har udarbejdet denne praksisbeskrivelse, som har til hensigten er at vejlede kommunerne i at træffe juridisk korrekte og samtidigt klare og velbegrundede afgørelser.
Det mener Etf
Debatindlæg: Hul i det sociale sikkerhedsnet
Frederikshavn Kommune besluttede d. 13. maj 2020 at indføre brugerbetaling på en række hjælpemidler ved at ændre deres status til "forbrugsgoder". Ergoterapeutforeningen og Dansk Handicap Forbund opfordrer byrådet til at ændre sin beslutning.
Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund
Bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 1. juni 2020. Læs indlæget her
Debatindlæg: Hjælpemidler til handicappede er ikke tilstrækkeligt tilpasset den enkelte – og står ubrugte hen.
Hjælpemidler til handicappede er ikke tilstrækkeligt tilpasset den enkelte – og står ubrugte hen. Brugerne har en oplevelse af, at kommunerne primært er fokuseret på at spare penge.
Af Tina Nør Langager og Susanne Olsen, Landsformand for Dansk Handicapforbund.
Bragt i Jyllands-Posten den 2. januar 2018. Læs indlægget
Debatindlæg: Hjælpemidler er en investering
Adgang til hjælpemidler er ikke et forbrugsgode. Det er en nødvendighed, som skal tilpasses den enkelte.
Af Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer Morten Rasmussen, direktør for Dansk Rehab Gruppe og Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen
Bragt på Altinget.dk 19. april
Debatindlæg: Den enkelte borger er vigtigere end begreber
Ministerbrev om afgrænsningscirkulæret
Sondringen mellem hjælpemidler, som kan bevilges efter den sociale lovgivning, og behandlingsredskaber, som regionerne har ansvaret for, har igennem mange år været uklar, og Ergoterapeutforeningen har ofte henledt politikernes opmærksomhed på, at det såkaldte "afgrænsningscirkulere, som regulerer området, ikke er godt nok. Senest i et fællesbrev til social- og indenrigsminister Astris Krag og Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke:
Ministerbrev om afgrænsningen mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber
Bilag til ministerbrev om afgrænsningen mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber
Etf's 10 anbefalinger på hjælpemiddelområdet
Ergoterapeutforeningen har netop lanceret 10 anbefalinger på hjælpemiddelområdet. Du finder anbefalingerne her.