Vi er lige alle sammen - en kvalitativ undersøgelse af peer-støttes indvirkning på borgere med erhvervet hjerneskadedes aktivitetsidentitet
Siden 2007 har der været øget fokus på efterlevelse af en helhedsorienteret
hjerneskaderehabilitering. Trods denne fokusering påviser flere studier en udfordring med at
efterleve dette, da fokus primært rettes mod det fysiske aspekt. Dette er problematisk, da
studier påviser, at erhvervet hjerneskade ofte medfører funktionsnedsættelse, der resulterer i
psykosociale følger, såsom negativ selvforståelse samt ændringer i roller og identitet. Dette
influerer negativt på den enkeltes aktivitet og deltagelse og dermed aktivitetsidentitet. Studier
påviser, at peer-støtte indvirker positivt på de psykosociale følger efter erhvervet hjerneskade.
Det er dog endnu uvist, hvorledes peer-støtte indvirker på den enkeltes aktivitetsidentitet.
Metoden i dette projekt er en kvalitativ undersøgelse med en hermeneutisk fænomenlogisk
tilgang. Der er, ud fra en begrebsstyret interviewguide, foretaget fire individuelle
semistrukturerede interviews med borgere med erhvervet hjerneskade, som indgår i en peerstøtte-
gruppe. Indsamling og analyse af data er baseret på Steiner Kvale og Svend
Brinkmanns tilgang.