Videnbank

Etf's videnbank rummer rapporter, artikler og anmeldelser. Indsend nyt materiale nederst på siden.
Filtrer
25. september 2023
Det overordnede formål med nærværende projekt er at afklare om personer med hjernerystelse, som deltager i et forløb på Center for Hjerneskade, har aktivitetsproblemer. I forlængelse heraf, om det vil være relevant at de tilbydes ergoterapeutisk udredning og evt. intervention som del af deres forløb.
21. august 2023
Den privatpraktiserende ergoterapeut Charlotte Andersen har sammen med en åndedrætsterapeut og en yogainstruktør, begge med sundhedsfaglige baggrunde, udviklet projektet REST, som Protac har givet årets legat til at gennemføre i et forsøgsprojekt med foreløbigt 10 frivillige forsøgspersoner med stress og allergier. REST står for restorativ respiration og sanseterapi og er en metode i sin spæde vorden, der kombinerer åndedrætsteknikker og yoga med sansestimulering gennem duftpåvirkning med æteriske olier. Charlotte Andersen har ved at kombinere teknikker med sanseintegration allerede set lovende resultater i sin praksis hos klienter med symptomer på stress og allergier. De har ifølge hende blandt andet oplevet bedre søvn, mindre uro, formindsket angst, forbedret vejrtrækning og stofskifte samt bedrede kolesteroltal. Hun håber, at REST-metoden vil mindske forsøgspersonernes symptomer på langvarig stress og allergier.
17. august 2023
REST metoden er udsprunget af det terapeutiske arbejde med klienter i privat ergoterapeutisk praksis. Metoden er udviklet løbende over en årrække og inspireret af åndedrætsteknikker og hensyntagende yoga i kombination med enkelte teknikker fra sanseintegration. Klienter har givet udtryk for at disse enkle teknikker, over tid, har reduceret stress lignende symptomer. Fælles for mange klienter er at de alle er stressede eller belastede i bred forstand og mange oplever uro, bekymring, angst og søvnproblemer. Metoden blev derfor ofte anvendt til klienter, primært for at reducere angst og forbedre søvnen. Klienter rapporterede tilbage at de generelt følte sig mindre stressede med mere overskud i hverdagen. De positive udsagn fra klienter gav anledning til at udvikle og beskrive metoden REST og næste skridt var derfor at afprøve metoden i en mindre pilot-test i en mere afgrænset og kontrolleret form. Projektet er udført med støtte fra PROTAC legatet.
28. marts 2023
Artiklen udformet i dette speciale viser en middel til stærk association mellem OE-kapacitet og OE-anvendelse, målt med ARAT og accelerometri
7. februar 2023
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af de to ergoterapeutstuderende Cecilie Kjestine Søndergaard og Kevin Engelbrecht Kristiansen, som studerer på University College Syddanmark i Esbjerg. Perioden for udarbejdelsen af projektet var oktober 2022 til januar 2023.
4. januar 2023
Et følgeforskningsprojekt som undersøger nye og uforudsete muligheder ved inddragelse af velfærdsteknologi i det faglige arbejde for borgere i bo- og aktivitetstilbud med udviklingshæmning
1. juni 2022
Deltagererfaringer fra interventionen Meningsfulde Aktiviteter og Recovery (MA&R)
14. april 2021
The aim of this study was to explore the quality of ADL performance and to investigate the relationship between observation and self-reported ADL performance and ability to use everyday technologies in people living with COPD.
14. april 2021
The aim of this study was to describe how people living with COPD experience and manage everyday life activities.
14. april 2021
The aim of this study was to investigate if health-related QOL (HRQOL) was associated with quality in ADL performance and everyday technology use, and to examine whether lung function, years with COPD diagnosis, living status or educational level affected physical and mental domains of HRQOL.
13. april 2021
11. marts 2021
Meningerne ved sexarbejde fra kvindelige sexarbejderes perspektiv
21. september 2020
COVID-19-pandemiens påvirkning af ældres oplevede aktivitetsbalance og well-being.
21. september 2020
Et kvalitativt projekt om børns aktivitetsbalance under Corona-krisen.
21. september 2020
En kvalitativ undersøgelse om studerendes trivsel i et ergoterapeutisk perspektiv.
17. september 2020
A short introduction to health economics and economic evidence for occupational therapy in the field of mental health during working life and health of older people
21. august 2020
Klink for Rygmarvsskader Rigshospitalet har implementeret og evalueret anvendelsen af armstøtten Dowing som spiseteknologi. Løsningen er anvendt til patienter med tetraplegi med nogen hånd-/armfunktion med henblik på at evaluere løsningen anvendelighed som rehabiliteringsteknologi.
12. august 2020
Afrapportering af implementering af OTIPM som arbejdsprocesmodel og AMPS som undersøgelsesredskab - på Vikærgården, Rehabiliteringshøjskolen og ambulant træning (Akuttilbud og Rehabilitering, Aarhus Kommune)

Sider

Send os din rapport eller artikel

Skrivevejledning til faglige artikler

Alle artikler om ergoterapi skrevet af ergoterapeuter er velkomne i Etf’s Vidensbank.

Det er muligt at indsende faglige artikler til Etf’s Vidensbank. Artiklen kan være produceret på baggrund af praksisudvikling eller forskning. En videnskabelig artikel indeholder nedenstående punkter, og denne skabelon kan være en hjælp til at få udarbejdet artiklen, uanset om resultaterne er fremkommet på baggrund af et udviklings- eller et forskningsprojekt.

Titel 

Titlen er vigtig, da den giver læseren et førsteindtryk af, om artiklen er værd at læse i sin fulde længde. En god titel bør være informativ og ikke stille et spørgsmål, men i stedet give svaret på resultaterne.

Introduktion

Formålet med introduktionen er at fastholde læseren og vække interesse. Hvis afsnittet er for omfattende, kan man risikere at tabe læserens interesse. Et godt råd kan være at have to tekstafsnit i introduktionen. I det første afsnit skal scenen sættes for problemstillingen og kort forklare manglen på evidens. I andet afsnit redegøres der kort for hypotese og formål.

Metode

Metodeafsnittet skal organiseres kronologisk, så det beskrives i den rækkefølge, som tingene rent faktisk foregik. Det kan indeholde informationer om studiedesign, informanter, dataindsamling og dataanalyse. Viden kan indhentes via kvantitative eller kvalitative metoder - eller eventuelt en kombination af de to metoder.

Resultater

I dette afsnit skal der redegøres for, hvad man fandt i undersøgelsen. Afsnittet indeholder sjældent referencer og skal skrives i et kortfattet og præcist sprog. Fortolkninger af resultater skal undlades og gemmes til diskussionsafsnittet. Det kan være en god idé at anvende tabeller og figurer til at præsentere ens resultater.

Diskussion

I starten af diskussionsafsnittet kan man præsentere et kort resume af resultaterne. Dernæst diskuteres de vigtigste fund og styrker og svagheder ved studiet. Næstsidste afsnit i diskussionen er en perspektivering, som omhandler perspektiver nationalt og internationalt. Det sidste i afsnittet er konklusionen. Gennem hele diskussionsafsnittet bør hvert emne diskuteres i hvert sit underafsnit.

Er artiklens resultater fremkommet på baggrund af et projekt, som har været støttet af Etf’s Praksispulje, Forskningsfond eller Studierejsefond, skal dette fremgå tydeligt i dokumentet.

Kilde: Rosenberg Jacob, Burcharth Jakob, Pommergaard Hans-Christian. Praktisk guide til at skrive en videnskabelig originalartikel. Ugeskrift for Læger 2014;176:V02140110 http://ugeskriftet.dk/files/ugeskriftet.dk/artikel_11323.pdf

Det praktiske

  • Faglige artikler må fylde max 8.000 tegn med mellemrum – det er alt inklusive, herunder overskrifter, mellemoverskifter, bokse og grafer.
  • Artiklen skrives i et worddokument.
  • Bemærk: Ingen spalter, indsatte tekstbokse, billeder, grafer og lignende – altså et rent worddokument.
  • Grafer og lignende modtages meget gerne, men som selvstændige filer, altså ikke sat ind i teksten.

Bidrag skal sendes til: