Aktivitetstræning i grupper - borgere med psykiske lidelser
Der er fokus på kognitive funktioner, sociale kompetencer og færdigheder samt læringsværdien ved at træningen foregår i grupper.
Formål
-
At patienter der som følge af psykiatriske lidelser har svært ved at strukturere hverdagen bliver mere selvhjulpne og får øget livskvalitet.
Fremgangsmåde
- Indhente oplysninger om patienten
- Indledende kontakt med patienten og evt. pårørende
- Indledende undersøgelser f.eks. COPM* eller AMPS*
- I samarbejde med patienten opsættes mål for forløbet
- Med udgangspunkt i den indledende undersøgelse planlægges aktivitetstræningen sammen med patienten og med hensyntagen til at træningen foregår i grupper
- Praktisk forberedelse og set-up
- Aktiviteten udføres med den nødvendige støtte fra ergoterapeuten, evt. verbal eller fysisk guidning eller støtte til at skabe struktur
- Dokumentation og afrapportering til tværfaglige samarbejdspartnere
Målgruppe
Patienter med psykiatriske diagnoser i distriktspsykiatrisk behandling, som har funktionstab i hverdagslivet. Patienterne skal kunne indgå i et gruppeforløb.
Hyppighed
Individuelt afgrænsede forløb, dog max. 6 måneder.
Ressourcer
4-5 timer pr. uge. Træningen foregår i faciliteter, der giver mulighed for udførsel af dagligdagsaktiviteter. Mulighed for opfølgning i patientens eget hjem.
Referencer
- Hvalsøe, B. el al. Lærebog I psykiatri for fysioterapeuter og ergoterapeuter. Munksgaard 1. oplag 2009
- Creek, Jennifer: Psykiatrisk ergoterapi – teori, metode og praksis. FADLs forlag 1. udgave 2008