Førlederforløb - er ledelse mig?
Førlederforløbet består af to dele. Den første del er konkret karriererådgivning, hvor du tilbydes en adfærdsanalyse kaldet Thomas International PPA, der afdækker din karriere- og adfærdsprofil. Anden del er en fælles dialogbaseret workshop om de aktuelle krav og muligheder i lederens position og perspektiv. Lederens rolle og stil, overgangen fra medarbejder til leder, og mulighed for netværksdannelse.
Målgruppe
Kurset henvender sig primært til ergoterapeuter, der er interesseret i ledelse, og som kunne tænke sig at blive leder i fremtiden. Kurset er sekundært rettet mod ergoterapeuter, der er ansat i deres første job som leder eller koordinator, og som ønsker at blive mere afklaret i deres rolle.