Hjem > Constraint Induced Therapy

Constraint Induced Therapy

Constraint Induced Therapy (CIMT) er en metode, hvor den mindst afficerede arm immobiliseres ved hjælp at en vante eller slynge ca. 90% af døgnets vågne timer i 14 dage.

Formål

At forbedre funktionen i den afficerede arm, således at denne forbedrede funktion kan overføres til udførsel af daglige aktiviteter.

Fremgangsmåde

  • Forberedelse: Indhente overordnede oplysninger om borgeren
  • Aktivitetsundersøgelse
  • Interview hvor patientens daglige aktiviteter og gøremål afdækkes, og hvor patienten udvælger aktiviteter, som er meningsfulde for patienten
  • Der udarbejdes et program for 14 dages perioden, heri indgår også målsætning
  • Der trænes primært i forhold til aktiviteter, men der kan dog også udføres mere funktionspræget træning
  • Det tværfaglige team inddrages i træningen, så både fysioterapeuter, sygeplejersker, logopæder, social- og sundhedsassistenter samt ergoterapeuter deltager
  • Aktiviteternes sværhedsgrad tilpasses hele tiden personens funktionsevne
  • Dokumentation

Målgruppe

Personer med apopleksi og traumatisk hjerneskade. Der skal være en vis funktion i overekstremiteten, personen må kun have minimale kognitive skader, og der må ikke være kontrakturer i overekstremiteten.
Der er begrænset evidens for effekt af træningen i akut, subakut fase, mens der er effekt af træningen hos personer ca. et år efter skadestidspunktet.

Hyppighed

Personen modtager intensiv træning i 6 timer dagligt, hvor der trænes i at udføre daglige aktiviteter med den afficerede arm.

Ressourcer

Faciliteter der gør det muligt at træne flere forskellige former for aktiviteter.

Referencer

  • Nijland, R., van Wegen, E. et al. Constraint-induced movement therapy for the upper paretic limb in acute or sub-acute stroke: a systematic review. Int J Stroke. 2011 Oct; 6(5): 425-33
  • Peurala, S.H., Heinonen, A. et al. Effectiveness of constraint-induced movement therapy on activity and participation after stroke: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Clin Rehabil. 2012 Mar; 26(3): 209-23
  • Shi, Y.X., Zhao, Y. et al. Modified constrain-induced movement therapy versus traditional rehabilitation in patients with upper-extremity dysfunction after stroke: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2011 jun; 92(6): 972-82
Sidst opdateret
05.11.2013

Mest læste ydelses-beskrivelser