Hverdagsrehabilitering
Hvorfor hverdagsrehabilitering?
Etf's 9 principper
Ergoterapeutforeningen har i 2014 formuleret 9 vigtige principper i hverdagsrehabilitering:
- Borgerens og omgivelsernes ressourcer er drivkraften i hverdagsrehabilitering
- Hverdagsrehabiliteringens fundament er et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og fagpersoner
- Har fokus på borgerens dagligliv i egne omgivelser
- Genopbygger borgerens hverdag
- Er effektiv, når borgeren selv er med til at sætte mål
- Omsætter borgerens egne mål til praktisk handling
- Er tidsafgrænsede forløb med klare delmål
- Medvirker til, at borgeren kan være længst og bedst muligt i eget liv
- Forstærker borgerens relationer til andre
Anbefalinger fra Fredericiaprojektet, (DIS), KORA
Dansk Sundhedsinstitut (nu KORA) udarbejdede i 2011 notatet "Fra pleje og omsorg til rehabilitering". Notatet indeholder viden og anbefalinger til kommuner, som vil udvikle og organisere hverdagsrehabilitering. Notatet er udarbejdet for en arbejdsgruppe bestående af KL, Ergoterapeutforeningen, Danske fysioterapeuter, FOA - Fag og Arbejde og Fredericia Kommune.
Du kan også læse DSI rapporten "Fra pleje og omsorg til rehabilitering - erfaringer fra Fredericia Kommune", som analyserer og dokumenterer udviklingsarbejdet i Fredericia Kommune i perioden 2008 - 2010.
Borgerne i Fredericia Kommunes hjemmepleje mødes i større omfang af en rehabiliterende indsats med fokus på, at den enkelte videst muligt kan klare dagligdagen selv . Det viser KORAs evaluering fra august 2013, som er baseret på observation, interview og registeranalyse.
Etf's pjece
Etf har udgav i 2011 en pjece om hverdagsrehabilitering. Pjecen fortæller om formål, målgrupper og organisering af hverdagsrehabilitering og siger noget om ergoterapeuter som nøglemedarbejdere i hverdagsrehabilitering.
Everyday rehabilitation
The Danish welfare system is undergoing major changes these years. Rehabilitation in all shapes and forms develop into integrated and multidisciplinary efforts in the actual surroundings of the given individual. This has placed occupational therapy in the very centre of rehabilitation. We would like to share with our international colleagues the emerging new concept of Everyday Rehabilitation in Denmark, and first-ever guide to the inspiring Everydayton.
Hvordan hverdagsrehabilitering?
Målsætning i rehabilitering
Klinisk retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere +65 år, med behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen.
Den kliniske retningslinje er udarbejdet i et samarbejde mellem Sundhedskartellets organisationer og KL i 2012 - 2013.
Denne kliniske retningslinje har undersøgt, hvorvidt der findes viden om effekten af målsætning i rehabiliteringsforløb, som tilbydes borgere +65 år, der søger om hjælp og støtte i hjemmet efter Servicelovens § 83, når der vurderes at være mulighed for at forbedre funktionsevnen. I denne retningslinje vurderes udelukkende den rehabilitering, som finder sted i borgers hjem/ varige plejebolig.
Effekt: På baggrund af studierne kan det konkluderes, at der ved systematisk målsætning, baseret på et samarbejde mellem borger og fagperson, i rehabilitering i hjemmet af ældre borgere, der modtager hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp ses effekt på:
- Øget helbredsbetinget livskvalitet
- Øget sandsynlighed for at forblive i eget hjem
- Bedret målopfyldelse
- Mindre afhængighed af hjælp til personlig pleje
- Formindsket risiko for akut indlæggelse
- Formindsket risiko for genindlæggelser
- Kortere hjemmeplejeintervention
- Reduceret timeforbrug til pleje og praktisk hjælp
Effekt ses i særlig grad på borgeroplevet livskvalitet og på reducerede sundhedsydelser.
Læs også om anbefalinger i den den kliniske retningslinje (PDF).
Publikation fra Socialstyrelsen er udarbejdet på baggrund af bl.a. en kortlægning af kommunale erfaringer med rehabiliteringsindsatser på ældreområdet i Danmark samt en afsøgning af international litteratur. Materialet er desuden inspireret af Hjemmehjælpskommissionens rapport ”Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats” (2013).
Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter Lov om social service
Håndbogen er del af et satspuljeprojekt, der har til formål at understøtte kommunernes arbejde med at gennemføre rehabiliteringsforløb på ældreområdet, så ældre borgere får mulighed for at genvinde funktionsevne, blive mere selvhjulpne og opnå tryghed ved at leve et uafhængigt liv.
Håndbogen var i høring hos medlemmer af følgegruppen i oktober 2015.
Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter Lov om social service her
Der er afsat 4.4 mio. til kompetenceudvikling. Forløbsansvarlige (4 dage) og myndighedspersoner (2 dage). Læs mere her. SST igangsætter også regionale ERFA-netværk for projektledere og mellemledere, der har ansvar for rehabilitering med start maj 2016. SST vil supportere i det første års tid. Desuden bliver der iværksat temadage på SOSU-skolerne.
Evaluering er i gang og der bliver indsamlet data i Slagelse og Syddjurs kommune, som er afprøvningskommuner for modellen. SFI er evaluator. Rapport skulle blive klar sidst i 2016.
- Socialstyrelsens delrapport nr. 4 fra 2013 om brug af redskaber til hverdagsaktiviteter
- Socialstyrelsens delrapport nr. 3 fra 2013 om målgruppen for rehabilitering til hverdagens aktiviteter (PDF)
- Socialstyrelsens delrapport nr. 2 fra 2013 om evidensen af effekt af rehabilitering for ældre med nedsat funktionsevne (PDF)
- Socialstyrelsens delrapport nr. 1 fra 2013 om kommunernes erfaringer med rehabilitering (PDF)
Mandag Morgen: Den aktive borger
En af de store udfordringer for det danske velfærdssamfund er færre kroner og færre hænder, så hvordan løses det? Et er svarene er flere mere aktive borgere. Men det forudsætter, at vi indretter samfundet anderledes, så borgerne bliver inviteret til at spille en mere aktiv rolle.
Mandag Morgen har derfor sammen med en række samarbejdspartnere – herunder Ergoterapeutforeningen – udarbejdet et modelkatalog for aktive borgere. Ambitionen med projektet har været at udvikle en tværgående forståelse, en sproglig og metodisk ramme og et eksempelkatalog for, hvordan aktive borgere er i centrum i levering og udvikling af velfærd.
Demmi, WHODAS, UCLA- Loneliness Scale, COPM
Socialstyrelsen anbefaler disse fire redskaber som udgangspunktet i rehabilitering på ældreområdet:
DEMMI - De Morton Mobility Index: vedrørende fysisk funktionsniveau
Det australske måleinstrument DEMMI, er dokumenteret at kunne vurdere status og måle ændringer i mobilitet fra de svageste til de stærkeste ældre.
DEMMI er oversat til dansk efter internationale anbefalinger af udviklingsfysioterapeut, Ms.Sports.Phys. Helle Andersen, seniorforsker Nina Beyer, Fysio-og Ergoterapien, Bispebjerg Hospital og fysioterapeut Peter Oberländer, Træningscenter Bispebjerg, Københavns Sundhedsforvaltning.
WHODAS - World Health Organization Disability Assessment Schedule: subjektivt spørgeskema om patientens/borgerens funktionsniveau udfra ICF.
Det er alene de 36 interviewer administerede spørgsmål, der anbefales:
UCLA- Loneliness Scale: psykometrisk skala om bla. følelsesmæssig og social ensomhed.
Der er udvalgt tre spørgsmål:
1. Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
2. Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?
3. Hvor ofte føler du dig holdt udenfor?
Samtlige spørgsmål besvares udfra: Sjældent, - Engang imellem, - Ofte
"Reliability and validity of the Danish version of the UCLA Loneliness Scale", Mathias Lasgaard, 2006
COPM - Canadian Occupational Performance Measure. Du finder link til redskabet i højre sidebar.
Relationel Koordinering
Ergoterapeutforeningen har fulgt forskningsprojektet fra Teamarbejdsliv om afprøvning af samarbejdsmetoden: Relational Koodinering i fem kommuners kommunale hjemmepleje i perioden 2012-2013.
Find information om metoden og rapporten på Teamarbejdsliv.dk.
Ældres oplevelse af hverdagsrehabilitering
"Borgere, der henvender sig til kommunen for at få hjemmehjælp, tilbydes ofte hverdagsrehabilitering, hvor de bliver tilskyndet til selv at forsøge at klare de daglige aktiviteter. Dette opfattes som relevant af de fleste, men nogle borgere er frustrerede over, at de ikke bare får den hjælp, de synes, de har brug for." Det er en af konklusionerne fra en undersøgelse, som KORA i 2015 udførte for Ældresagen.
Hverdagsrehabilitering i Horsens Kommune
Horsens Kommune har produceret to film om hverdagsrehabilitering. Filmene er tænkt som undervisningsmateriele, og mange ergoterapeuter vil kunne hente inspiration i dem.
Den ene film viser hvordan man ledelsesmæssigt arbejder med området. Se filmen her
Den anden film er en lille animationsfilm, som viser de væsentligste elementer i § 83a forløbene, hvor fokus også er på sociale relationer og meningsfulde aktiviteter som en del af rehabiliteringen. Se animationsfilmen her.
Forsøgsordning med øget frit valg af levedandør
Forsøgsordning skal styrke samarbejdet mellem kommuner og private leverandører inden for rehabilitering efter servicelovens § 83a
Med finansloven for 2018 blev der afsat midler med det formål at styrke borgernes frie valg på ældreområdet. I perioden 2019 - 2021 er der bl.a. afsat 45 mio kr. til i pulje til en forsøgsordning på rehabiliteringsområdet. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der vil kunne bevilges midler til 10-15 forsøgsprojekter, hvilket vil sige, at hvert projekt gennemsnitligt forventes at få bevilges 3-4 mio. kr. Kommuner kan søge midlerne til udvikling og afprøvning af samarbejde med private leverandører - herunder f.eks. samarbejdsformer i forhold til rollefordeling, arbejdsgange, måleredskaber og dokumentation.
Der ansøgningsfrist d. 19. september 2018.
Social- og Indenrigsministeriets analyse, oktober 2019
Social- og Indenrigsministeriets benchmarkedsenhed har i en analyse undersøgt, hvordan kommunerne løser rehabiliteringsopgaven efter Servicelovens § 83a. Analysen, der baserer sig på data fra 17 kommuner, viser at der er et stort politisk fokus på hverdagsrehabilitering, men at det er de færreste kommuner, der følger op på deres fastsatte mål og generelt bruger nøgletal om rehabilitering som ledelsesinformation til ledelse og politikere. Generelt viser analysen store kommunale forskelle. Herunder at det oftest er en terapeut, der har det overordnede faglige ansvar for rehabiliteringsforløbene, men at kommunerne organisatorisk har valgt mange forskellige former. F.eks. kan udførerdelen være placeret enten i hjemmeplejen, i en selvstændig rehabiliteringsenhed eller på træningsområdet. Der er også stor spredning i antal og sammensætning af rehabiliteringsmodtagerne. F.eks viser analysen, at antallet af rehabiliteringsmodtagere pr. 1000 65-årige varierer fra 9,1 blandt kommunerne i 1. kvartal til 61,5 blandt kommunerne i 4, kvartal. Den gennemsnitlige visiterede tid pr. rehabiliteringsforløb er 23 timer, men varierer fra 5 til 72 timer.
Analysen kan downloades her
Sundhedsstyrelsens evaluering og status november 2020
Med midler fra Satspuljen er der i perioden 2018-2020 gennemført en evaluering af rehabiliteringsindsatsen over for de svageste ældre i 12 kommuner. Sundhedsstyrelsen har udgivet en evalueringsrapport samt en opsamlende notat, som konkluderer, at de svageste ældre kan profitere af rehabiliteringsforløb og opnår markante forbedringer på funktionsniveau og trivsel. Endvidere beskæftiger evalueringen sig med organisering og værdien af tværfagligt samarbejde, og det konstateres bl.a. at projektkommunerne har gode erfaringer med at bruge forløbskoordinatorer i form af rehabiliteringsterapeuter.
Evalueringen blev præsenteret på et webinar i Sundhedsstyrelsen d. 25. november 2020. Webinaret kan streames her, hvor men også finder også evalueringsrapport og opsamlingsnotat
Materiale fra ergoterapifaglige temadage
Temadag d, 26. november 2019
Temadag d. 23. januar 2018
Temadag d. 1. februar 2016
- Den Motiverende Samtale som redskab i arbejdet med hverdagsrehabilitering v/ konsulent Gregers Rosdahl
- Hvordan løfter vi §83a i Horsens Kommune v/ ergoterapeut Aase Geil, Horsens Kommune
- Tilgang, målsætning og forløb ift. rehabilitering af borgere med demens - ud fra Hvidbogens definition af rehabilitering v/ ergoterapeut Jeanette With Linder, Horsens Kommune
Det mener Etf
Ældremilliard højner rehabilitering og hjælp til selvhjælp
I Finanslovsaftalen fra 2013 er der afsat en pulje på 1 milliard kroner årligt de næste fire år til ældresektoren.
En undersøgelse fra Politiken Research viser, at halvdelen af alle kommuner vil søge puljen, og hele 67 procent af dem angiver, at de ekstra midler især skal bruges til styrkelse af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen. Ergoterapeutforeningen støtter overordnet initiativer omkring aktiv rehabilitering frem for passiv pleje. Fordi foreningen grundlæggende mener, at alle har ret til et aktivt hverdagsliv.
Hvad siger lovgivningen?
Vejledning om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp
I vejledning nr. 2 til serviceloven (vejl. nr. 9341 af 8. maj 2015) er rehabiliteringsforløb og personlig pleje, praktisk hjælp og madservice beskrevet i afsnit III.
Hold hverdagen i form
Ægteparret Jonna og Anders Jensen fra Karup er lykkelige for den hjælp de fik gennem Viborg Kommunes projekt Aktivt Hverdagsliv. Den massive hjælp betød at Jonna efter sygdom kunne genvinde førligheden og få kontrol over sit liv igen.
Video: Herre i eget liv
Se video om hvordan Knud Lykke Henriksen fik sit eget liv tilbage ved at gennemgå projekt Aktiv Hver Dag.