Hjem > Klinisk undervinsing - udvikling af egen terapeutrolle

Klinisk undervinsing - udvikling af egen terapeutrolle

Den studerende bevidstgøres om egen terapeutrolle og udvikler den i alle de kliniske undervisningsperioder.

Formål

  • At kunne varetage ergoterapeutrollen efter endt uddannelse
  • At blive bevidst om egne ressourcer og begrænsninger i forhold til terapeutrollen

Fremgangsmåde

Der sker en gradvis udvikling af terapeutrollen igennem uddannelsens moduler fra det observerende til det udøvende.

I de tidlige moduler tilrettelægges der muligheder for, at den studerende kan iagttage og deltage når færdiguddannede udøver ergoterapi. Den studerende kan specifikt få afprøvet sin terapeutrolle i en interviewsituation og i flere undersøgelsessituationer.

På de senere moduler får den studerende mulighed for at tilrettelægge behandlingsplan og udøve ergoterapi i forhold til borgerforløb, hvor terapeutrollen er en væsentlig del af samspillet mellem den studerende og borger.

Der gives vejledning på alle moduler, så den studerende bevidstgøres om og reflekterer på egen terapeutrolle.

Fremgangsmåden i forhold til udvikling af egen terapeutrolle tager udgangspunkt i den studerendes egne erfaringer fra praksis. Det er i denne praksis, at den studerende får mulighed for at afprøve og udvikle sin terapeutrolle – i tæt samarbejde med den kliniske underviser.

Målgruppe

Studerende på modul 1, 3, 5, 6, 9 og 12 i klinisk undervisning.

Hyppighed

Den studerende arbejder selvstændigt og kontinuertligt med egen terapeutrolle igennem hele perioden i klinisk undervisning.

Der er fastlagt vejledende samtaler på alle moduler. Derudover kan der aftales vejledning på foranledning af henholdsvis klinisk underviser og den studerende efter behov. Vejledning kan foregå både individuelt og i grupper.

Ressourcer

Der kan være behov for før-under-efter vejledning i forhold til hver enkelt intervention, som den studerende deltager i. Vejledning kan foregå både individuelt og i grupper. Tidsmæssig længde af vejledninger bestemmes efter behov. Den pågældende vejledning kan finde sted på dét kliniske undervisningssted, som den studerende er tilknyttet, herunder de fysiske udendørs omgivelser samt i borgers eget hjem.

Referencer

  • Modellen for tilsigtet samspil, Ergoterapi i Praksis, Gary Kielhofner
  • CMCE nøglefærdigheder, Menneskelig Aktivitet II, E. Townsend og H. Polatajko
  • Terapeutiske strategier for muliggørelse af forandring, MOHO, Gary Kielhofter
  • - Situated Learning: Lave, Jean & Wenger Etienne (1991)
  • Artikelsamling om læringsstile, R. Dunn
Sidst opdateret
14.03.2014

Mest læste ydelses-beskrivelser