Hjem > Kompensation med hjælpemiddel, forbrugsgode, boligændring og/eller bil

Kompensation med hjælpemiddel, forbrugsgode, boligændring og/eller bil

Vurdering af, hvilken grad af funktionsevnenedsættelse en person har, og bevilling af hvilket hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligændring, der skal til for at afhjælpe det.

Formål

Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og biler bevilges til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Målet er, at personen kan føre en så selvstændig og normal tilværelse som muligt.

Fremgangsmåde

Der modtages en ansøgning på et konkret hjælpemiddel og herefter vurderes følgende:


  • Funktionsnedsættelsens grad
  • Varighedskriteriet

  • Væsentlighedskriteriet

  • Nødvendigheden af at indhente yderligere oplysninger som f.eks. fra læge, sygehus m.m.

  • Kravene til et egnet hjælpemiddel

  • Bedst og billigst egnet hjælpemiddel

Ydelsen består oftest af et hjemmebesøg, aktivitetsanalyse, betinget afgørelse, evt. indhentning af tilbud på nyindkøb, vejledning, afprøvning, instruktion, tilretning og endelig afgørelse.

  • Journalskrivning: Der dokumenteres løbende i journal i følge loven om retssikkerhed og offentlig forvaltning samt i følge god sagsbehandling.
  • Kontakt til samarbejdspartnere (ergoterapeuter og fysioterapeuter, hjemmeplejen, håndværkere, konsulenter, m.fl.)

Målgruppe

Borgere i alle aldre med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Hyppighed

Afhænger af type og størrelse af opgaverne.

Ressourcer

Ressourceforbruget er varierende alt efter type og størrelse af opgaverne.

  • Let: Fra 1 time til 5 timer (kan fx være en rollator, badebænk, strømpepåtager m.m.)
  • Middel: Fra 6 timer til 30 timer (kan fx være manuelle kørestole, arbejdsstole, lifte, kugledyner m.m.)
  • Svær: Fra 30 timer til 60 timer (kan fx være el-kørestole, aktivkørestole, ståstativer, kommunikationshjælpemidler m.m.)

Referencer

  • Lov om social service §§ 112, 113, 114 og 116
Sidst opdateret
06.11.2013

Mest læste ydelses-beskrivelser