Mund-svælg problemer hos børn
Formål
At afdække barnets evne til at spise og drikke med henblik på at kunne iværksætte den nødvendige målrettede behandling.
Fremgangsmåde
- Indhente oplysninger om barnet hos forældre og samarbejdspartnere som f.eks. læger, syge-/sundhedsplejersker, pædagoger
- Observere barnet i naturlige omgivelser, f.eks. hjemmet eller daginstitutionen
- Undersøge sensibilitet og tonus samt ansigtets muskler
- Undersøge barnets evne til at spise og drikke
- Konkludere på undersøgelsen og planlægge fremtidig behandling
- Dokumentation. Det er vigtigt, at tværfaglige samarbejdspartnere informeres om undersøgelsens resultater og eventuelle tiltag, der skal sættes i gang
Målgruppe
Børn med problemer i forhold til mund og svælg. Problemerne viser sig ofte i form af vanskeligheder med at spise og drikke.
Hyppighed
Individuelt – men barnet følges typisk tæt i det tværfaglige team. Ofte instrueres forældre og pædagoger i, hvordan de kan støtte barnet.
Ressourcer
Individuelt.
Referencer
- Tutor, JD; Gosa, MM. Dysphagia and aspiration in children. Pediatr Pulmonol 2012 Apr; 47(4):321-37
- Miller, CK: Updates on pediatric feeding and swallowing problems. Curr Opin Otolaryngol Head Neck Surg. 2009 Jun; 17(3):194-9
- Bau, A; Schöps, A: Mundmotorisk kompendium. Special-pædagogisk Forlag. København 2004.
- Amning af præmature – en guideline. Rigshospitalet 2008.