Tegning og maling som del af ergoterapi
Kunstneriske udtryksformer som f.eks. tegning og maling kan også anvendes til afklaring, erkendelse og bearbejdning af personlige problemer. Ergoterapeuter bruger bl.a. tegning og maling som elementer i et behandlings- eller rehabiliteringsforløb, eller som specialiserede sessioner for grupper eller enkeltpersoner.
Introduktion
Det er ofte vanskeligt og skræmmende at give udtryk for personlige problemer og erfaringer gennem sprog. Kunstneriske udtryksformer som f.eks. tegning og maling kan også anvendes til afklaring, erkendelse og bearbejdning af personlige problemer. Ergoterapeuter bruger bl.a. tegning og maling som elementer i et behandlings- eller rehabiliteringsforløb, eller som specialiserede sessioner for grupper eller enkeltpersoner.
Formål
At ergoterapeuten støtter deltagerens personlige erkendelse og udvikling ved hjælp af spontane og kreative udtryk, som kan blive udgangspunkt for dialog.
At den konkrete aktivitet skaber tryghed og mindsker personlige barrierer, og at deltageren dermed lader følelser, oplevelser og fremtidsønsker komme til udtryk på papir, lærred eller skærm
At deltageren opdager nye sider af sig selv.
At deltageren kan blive mere nuanceret, fri og modigere i sine erkendelser og udtryk.
At deltageren får inspiration til nye interesser for at blive set og hørt af andre, gennem kreative og personlige udtryksformer.
Fremgangsmåde
Der findes forskellige tilgange til at arbejde med tegning og maling i ergoterapi. F.eks.:
Ergoterapeuten motiverer deltageren til at udtrykke sig spontant ved hjælp af:
- at præsentere materialer og eksempler på billeder og tegninger
- at foreslå deltageren skitser og lette øvelser for at komme i gang
- selv at være deltager i de indledende teknikker og øvelser
- at lade deltageren arbejde ud fra et tema – f.eks. natur eller musik
- at opfordre til leg med materialer
- at støtte deltagerens egne initiativer og indfald
- at opfordre til dialog om den enkelte deltagers billeder
- at tilbyde individuelle samtaler med henblik på dialog om personlige livserfaringer og eventuelle sammenhænge til de billedlige elementer
Ergoterapeuten strukturerer processen med hensyn til tid: f.eks. 60 minutter til tegning/maling og 30 minutter til præsentation af billeder og dialog om deres indhold.
Målgruppe
- Patienter, indlagt på psykiatrisk sygehus, eller ambulante konsultationer
- Mennesker i krisesituationer og med behov for nyorientering i deres liv
- Mennesker med psykiske problemer, som ikke umiddelbart kan udtrykke og bearbejde dem gennem sprog og samtale
Hyppighed
Den beskrevne proces vil typisk indgå i et forløb med 3-5-10 sessions, afhængig af deltagere og den aktuelle sammenhæng.
Ressourcer
Kan foregå i særlige rammer på f.eks. sygehus eller kommunal institution, udendørs, deltagerens eget hjem, ergoterapi klinik m.v.
Tidsforbrug: ca. 2 timer pr session incl. forberedelse. Kan variere meget, bl.a. afhængigt af, om forløbet er individuelt eller foregår i en gruppe.
Hertil kommer evt. tidsforbrug for ergoterapeuten til skriftlig dokumentation, kontakt til andre behandlere, pårørende eller myndigheder.
Materialeudgifter
Referencer
- "Kaos mod samling" Liv Strand.
- "Art used as a projective technique in the Treatment thesis" Siri Johns