Undersøgelse af apopleksipatient
Der er stærk evidens for, at patienter der bliver indlagt på apopleksiafsnit, hvor der er et tværfagligt team, der undersøger og behandler patienterne har større sandsynlighed for overlevelse og et godt udbytte af rehabiliteringsforløbet
Formål
- At udrede genoptræningsbehov
- At blive i stand til at målrette den ergoterapeutiske behandling og træning
Se separat beskrivelse af undersøgelse af mund og svælg problematikker (FOTT).
Fremgangsmåde
- Indhente overordnede oplysninger om patienten
- Første kontakt med patienten, hvor der foretages et indledende interview – hvis patientens tilstand vanskeliggør dette, kan pårørende inddrages
- Den indledende undersøgelse foretages med udgangspunkt i retningslinjerne fra det Nationale Indikator Projekt (NIP) Undersøgelsesskema anvendes (se ref.)
- I den indledende undersøgelse indgår aktivitetsundersøgelse, funktionsundersøgelse og undersøgelse af synke og spisefunktion. Der vurderes desuden, om der er behov for hjælpemidler. (Detaljer fremgår af NIP-undersøgelsesskema)
- Dokumentation af undersøgelsesresultaterne, plan for yderligere undersøgelse og mål
Målgruppe
Patienter der bliver henvist til udredning for apopleksi eller transitorisk cerebral iskæmi (TCI).
Hyppighed
Undersøgelsen foretages ved den/de første kontakter. Der vil typisk være en vekselvirkning mellem undersøgelse og behandling/træning under hele indlæggelsesforløbet. Ifølge NIP skal undersøgelsen foretages inden for 2. indlæggelsesdøgn.
Ressourcer
Individuelt.
Referencer
- http://dsfa.dk/Dokumenter/Fagligt/
Refprogramfinal.pdf - www.nip.dk/files/Subsites/NIP/Apopleksi/
BILAG%203_Ergoterapeutisk%20vurdering_skema_
031109_F.pdf - Stroke Unit Trialists' Collaboration. Organised inpatient (stroke unit) care for stroke. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 4. Art. No.: CD000197. DOI: 10.1002/14651858.CD000197.pub2
- Svendsen, M.L., Johnsen, S.P. et al. Quality of care and patient outcome in stroke units: is medical speciality of importance? Med Care. 2011 Aug; 49(8): 693-700