1. mio. kr. til forskning i ADL
Krav
Der er lagt op til bevilling af midler til et eller to projekter. Midlerne tilstræbes udmøntet i 2018 og det tilstræbes, at ADL-projekterne udføres med vejleder, der er uddannet på forskningsniveau. Vejlederen kan være ansat på arbejdspladsen eller være tilknyttet på konsulentbasis. Der er heller ikke hindringer for, at arbejdspladser tværsektorielt med eksempelvis vejleder fra professionshøjskolerne vil kunne samarbejde om et projekt vedrørende ADL.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 15. september 2017 svarende til næste ansøgningsfrist for Etf’s puljer og fondes anden runde i 2017. Frem til den 15. september 2017 vil der således være mulighed for at ansøge Praksispuljen via efond med ansøgninger mrk ”ADL-projekt”.
Bevillinger
Etf’s Bevillingsudvalg vil førstebehandle ansøgningerne i forhold til vurdering af projekternes indhold og kvalitet på bevillingsudvalgsmøde den 9. oktober 2017. De udvalgte ansøgninger vil derefter blive fremlagt for styregruppen, som udgøres af Etf's hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen udvælger det eller de projekter, der skal have midler ud fra de opstillede kriterier i kommissorium på hovedbestyrelsens møde den 6. & 7. december 2017, hvorefter midlerne kan frigives.