5 bud på fremtidens hjælpemidler
Af: Sussi Boberg Bæch
1: Samtalerobotten Lovot
Lovot er en avanceret, social robot, der i Japan er udviklet som et elektronisk kæledyr. Lovot er baseret på kunstig intelligens, så den kan snakke, synge og interagere med en person. Den bliver i øjeblikket testet i Danmark i hverdagsrehabiliteringen af plejehjemsbeboere med demens. Foreløbige resultater viser, at Lovot kan hjælpe med at skabe livsglæde i nuet, stimulere til samspil med andre borgere med demens og skabe bedre livskvalitet.
Kilde: Professor Birthe Dinesen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.
2: Virtual reality-teknologi
Virtual reality er en computersimuleret virkelighed, der tillader brugeren at være til stede i en virtuel verden. Det kan være via briller eller storskærm. Virtual reality bruges allerede i dag til træning af sociale færdigheder som f.eks. at handle i supermarkedet samt til fysisk genoptræning. Virtual reality vil i fremtiden blive brugt sammen med ’wearables’ som skridttællere og intelligente tekstiler med sensorteknologi og computerskabte figurer med menneskelignende træk, der kan agere træningscoach.
Kilde: Professor Birthe Dinesen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet.
3: Exoskelettet
Et exoskelet er et robotskelet, der er spændt fast uden på kroppen. Det kan bl.a. hjælpe en person, der er helt eller delvist lammet, til at kunne bevæge armene eller gå. Det nye er, at exoskelettet kan styres via trådløs tungekontrol. Ved hjælp af en ganebøjle og en metalenhed på tungen styrer man exoskelettet — lidt ligesom med et joystick. Fremtidens exoskeletter bliver desuden halvautomatiske, så f.eks. en robotarm hjælper med at udføre bevægelsen, hvis man skal gribe om et glas og drikke.
Kilde: Lektor Lotte N. S. Andreasen Struijk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.
4: Styre ting med tunge og hjerne
Ved hjælp af en blanding af tungekontrol og hjernesignaler gør et styringssystem det muligt for en helt eller delvist lammet person at styre en kørestol eller en hjælperobot — eller skrive på en computer. F.eks. kan man styre en hjælperobot til at hente et glas juice i køkkenet, hvis man ligger i sengen.
Kilde: Lektor Lotte N. S. Andreasen Struijk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.
5: Den intelligente T-shirt
De såkaldte wearables er teknologier, man kan bære på sig. Et eksempel er den intelligente T-shirt, der bl.a. kan måle hjerterytme, puls, fugt og iltmætning. T-shirten er brugbar f.eks. i rehabilitering af hjertepatienter, fordi den gør det muligt for både patienten selv og sundhedspersonalet at følge patientens sundhedsdata ved hjemmetræning.
Kilde: Professor Birthe Dinesen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet.
Exoskelettet (se som PDF)
Der findes overordnet to typer exoskeletter: passive og aktive.
Det passive exoskelet er mekanisk, og princippet er det samme som i en elevator, hvor en kontravægt balancerer kræfterne: Når elevatoren går op, går kontravægten ned – og omvendt. Exoskelettet fungerer ved hjælp af fjedre: Når man bevæger armen nedad, spændes fjederen, og der lagres energi. Når man bevæger armen opad, frigiver fjederen den lagrede energi og hjælper derved med at løfte armen.
Det passive exoskelet kan f.eks. bruges til mennesker, der har en type lammelse, hvor de stadig har lidt styrke tilbage i armen. De kan bevæge armen, men er ikke længere stærke nok til at løfte den imod tyngdekraften.
Det aktive exoskelet får energi fra en motor. Motoren kræver styring, og det er netop motorstyringen, der gør det aktive exoskelet mere avanceret. Udfordringen er at få systemet til at opfange brugerens intention. Der forskes i forskellige løsninger bl.a. afhængig af graden af lammelse i kroppen.
Er der nervesignaler i den arm eller det ben, man skal aktivere, kan man opfange nervesignalerne ved hjælp af elektroder og på den måde styre motoren i exoskelettet. Er der ingen nervesignaler, er man nødt til at finde andre løsninger, f.eks. at hente signalerne andre steder på kroppen, og der er adskillige forskningsprojekter i gang på området.
Det aktive exoskelet kan f.eks. bruges til mennesker, der er fuldstændig lammet efter en rygmarvsskade og lignende.
Hugh Herr – en amerikansk biofysiker er en af dem, der har gjort sig særligt bemærket inden for udviklingen af exoskeletter og bioniske lemmer. Han mistede som ung begge underben ved en klatreulykke og har siden med succes dedikeret sin karriere til at forbedre mobiliteten for mennesker med handicap. I dag er han leder af Center for Extreme Bionics på Massachusetts Institute of Technology.
Kilde: John Rasmussen, professor, ph.d., The AnyBody Group, Dept. Of Materials and Production, Aalborg Universitet.
Tak til The AnyBody Group, Deparment of Materials and Production, Aalborg Universitet for udlån af fotos af exoskeletter fra deres laboratorium til research og inspiration til vores illustrationer i dette tema.