Ændringer i den kommunale arbejdstidsaftale
”Mødeplan” kommer til at hedde ”tjenesteplan”. Den skal man kende 4 uger før, den træder i kraft og for mindst 4 uger ad gangen.
”Mødeplanperiode” kommer til at hedde ”Opgørelsesperiode”, og den udvides til at kunne være op til 16 uger. Når opgørelsesperioden er afsluttet, skal de planlagte timer gå op i forhold til beskæftigelsesgraden (den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for den ansatte).
Arbejdsgiver kan vælge, at opgørelsesperioden lokalt er 8, 12 eller 16 uger. Men en længere opgørelsesperiode kræver en lokal aftale med organisationen.
Der er ændringer i forhold til tidspunktet for arbejdstidsbestemte ydelser således, at ansatte honoreres for effektiv tjeneste i tidsrummet :
Alle dage mellem kl. 17.00-23.00 med 27% (tidligere var tillægget fra kl. 18.00-23.00), lørdage mellem kl. 8.00 – 24.00 med 28% af timelønnen (tidligere var tillægget fra kl. 11.00 til 24.00).
Da det er geografisk inddelt, hvad der er gældende for særlige fridage, er det vigtigt, at du læser om ændringerne, der er på dit geografiske område.