Æresmedlem: Færdige opskrifter findes ikke

Af Jakob Kehlet

”I begrundelsen for hæderen lægges vægt på, at du gennem din karriere har været optaget af at koble ergoterapeutisk praksis med ergoterapeutisk viden”, lyder det i indstillingen af Birgitte Christensen Gammeltoft til æresmedlem af Ergoterapeutforeningen.

Beskrivelsen rammer ifølge modtageren plet:

- Jeg har altid først forstået, hvad der stod i lærebøgerne, når jeg efterfølgende har afprøvet metoderne sammen med borgerne. Jeg hører indimellem ergoterapeuter efterspørge færdige løsninger på, hvordan man skal gribe en opgave an, men unikke opskrifter findes ikke i mit univers, for der er ikke to ens borgere, forklarer Birgitte Christensen Gammeltoft.

Hun kalder sin tilgang til ergoterapi intuitiv og funderet på en god del mavefornemmelse.

- Praksis har altid været det mest interessante for mig. Hvis den teoretiske side havde været primær for mig, ville jeg sikkert have satset på at blive underviser ved ergoterapeutuddannelsen, siger Birgitte Christensen Gammeltoft, der ikke desto mindre har skrevet fagbøger, faglige artikler og i årevis har holdt foredrag og undervist ergoterapeuter på kurser inden for primært neurorehabilitering og sanseintegration. Dertil kommer en lang række tillidsposter i en række faglige fora.

Hun blev uddannet ergoterapeut i 1976 og har især arbejdet som ergoterapeut og instruktionsergoterapeut ved Vordingborg Sygehus, men også undervist på ergoterapeutuddannelsen i Næstved på Professionshøjskolen Absalon. I 1990 og årene efter arbejdede hun periodisk freelance og fra 2005 udelukkende som freelancer.

Inspirerende fyrtårne

Gennem sin karriere har hun altid søgt inspiration hos nogle af de faglige fyrtårne, som har præget ergoterapien. Især to personer lyste op. Den ene var ergoterapeut Jette Fenger, der arbejdede i psykiatrien og blandt andet var specialist i tegneterapi. Den anden var den anerkendte skotske fysioterapeut Margaret Johnstone, der udviklede effektive træningsprogrammer for patienter i deres egne hjem - The Johnstone Approach. Birgitte Christensen Gammeltoft blev inspireret af den skotske fysioterapeuts tilgang og blev selv en anerkendt, international Johnstone-instruktør. Birgitte Christensen Gammeltoft mødtes flere gange privat med sit skotske fyrtårn både i Skotland og i sit eget hjem i Haslev.

- Lige siden jeg blev uddannet som ergoterapeut, har jeg haft faglige fyrtårne som forbilleder. Med dem som inspiration gjorde jeg mig tanker om, hvordan jeg gerne selv ville være - vel vidende, at man ikke når op på deres niveau med et knips med fingrene. Det er godt at drømme stort, men det er også vigtigt at være tålmodig, for det tager tid, og det er benhårdt arbejde, siger Birgitte Christensen Gammeltoft.

En god holdspiller

Hun understreger dog, at den anerkendelse, hun selv har opnået, ikke udelukkende er hendes egen fortjeneste. Samspillet med kolleger på tværs af fagligheder har spillet en afgørende rolle.

- Jeg har ikke opnået fantastiske resultater helt alene, men har i stedet betragtet mig selv som en god holdspiller. Det har aldrig været min strategi at sige: Her kommer jeg, nu skal jeg vise jer, hvordan man gør. Jeg har i stedet været overrasket over, hvor langt vi kunne nå med svært hjerneskadede borgere, når vi samlede kræfterne fra flere forskellige faggrupper, der respekterer hinandens bidrag, siger Birgitte Christensen Gammeltoft.

Selv om Birgitte Gammeltofts indsigt i både teori og praksis har været værdsat i faglige kredse i årtier, kom det som en overraskelse, da anerkendelsen kom fra en uventet kant. I 2000 overrakte Prins Henrik hende Lions Pris, der hvert år uddeles til personer eller institutioner, der yder en særlig indsats for at fremme levevilkårene for danske borgere.

Hun beskriver begivenheden som et af højdepunkterne i sin karriere.

- Jeg blev meget rørt ved tanken om, at der var nogen, der havde holdt øje med resultaterne af mit arbejde med unge hjerneskadede borgere, mens jeg var ansat på Vordingborg Sygehus, og på den baggrund havde indstillet mig til prisen. Jeg oplevede det som en stor anerkendelse af min indsats, siger Birgitte Christensen Gammeltoft.

Fagbøger i januar

Med hæderen fulgte 150.000 kroner, som gav hende mulighed for at udvikle sit faglige virke på en ny front.

- Pengene, der fulgte med prisen, gjorde det muligt for mig at skrive min første bog Skjulte Handicaps. Jeg ryddede kalenderen i januar og gik i gang med at skrive. Derefter sendte jeg udvalgte afsnit til en række kloge mennesker for at få deres refleksioner, inden jeg den følgende januar igen satte mig til at gennemgå manuskriptet med deres tilbagemeldinger in mente, forklarer Birgitte Christensen Gammeltoft, der mener at man anstændigvis må tage sig god tid til at skrive en fagbog, så man har gjort sit bedste for, at indholdet er rigtigt, og referencerne er korrekte.

Siden den først udgivelse har hun gjort det til fast praksis at friholde årets første måned til skriveri. Det tager hende tre år at skrive en bog, og forfatterskabet omfatter nu tre fagbøger på eget forlag, der alle er blevet revideret og genoptrykt flere gange.

- En af de helt store oplevelser var, da jeg modtog de første 1.000 eksemplarer af min første bog, husker Birgitte Christensen Gammeltoft.

Sidste kursus

I september i år var hun underviser på endnu et fuldt booket kursus i sanseintegration. Det særlige ved kurset var, at det var hendes sidst. På hendes hjemmeside er der ikke flere kurser i udbud. I stedet står der, at hun nu er gået på pension.

- Jeg havde håbet, at jeg kunne fortsætte nogle år endnu, men mine knogler kan ikke holde til det, så i fremtiden må jeg bruge min ergoterapeutiske faglighed på mig selv. Jeg skal have fokus på min egen aktivitet og undersøge, hvad jeg kan holde til, siger Birgitte Christensen Gammeltoft.

Kroppens tilstand giver hende mulighed for at genoptage nogle af de aktiviteter, som hendes travle ergo-liv hidtil ikke har givet plads til.

Havearbejde i fuld skala kan kroppen ikke længere klare, men blomsterkrukker kan være et passende alternativ. Desuden skal børnebørn, skønlitteratur, strikketøj, sytøj og væven have mere opmærksomhed. Og så holder hun trods alt en lille dør åben til sit elskede fag.

- Jeg er ergoterapeut helt ind i sjælen, så jeg står stadig til disposition, hvis nogen har brug for råd og vejledning, men det kommer til at foregå fra mit skrivebord.

Birgittes fem gode råd til yngre ergoterapeuter

1. Vær nysgerrig og hold dig fagligt ajour blandt andet ved at være medlem af ergoterapifaglige selskaber og diverse klubber. Bestyrelsesarbejde er udfordrende og udviklende, men vær ikke nærig med din tid, selv om det er ulønnet arbejde.
    
2. Vær ærlig overfor dig selv. Lyt til din intuition/mavefornemmelse. Den kan guide dig på vejen, da vi ofte intuitivt ”føler” om noget er rigtigt eller forkert. Hvis noget føles helt forkert, så stop op og spørg dig selv, om du er på rette vej.
    
3. Tillad dig at drømme stort og række efter stjernerne, men vid, at det er en langsigtet plan, der kan udføres i små bidder. Det gør ikke noget, at skridtene er små, hvis der er mange nok af dem.
    
4. Vær en god holdspiller. Ingen kan udføre arbejdet helt alene. I ærligt samspil med andre kan fagligheden og tværfagligheden blomstre. Hav respekt for andres meninger og dyrk forskelligheden, som kan være konstruktiv.
    
5. Hav respekt for, hvad andre har gjort før. Vi står alle på skuldrene af tidligere fyrtårne, og lidt ydmyghed er klædelig.