Aftale om afvikling af frihed på det offentlige område
Det er den lokale ledelse, der tager stilling til, hvorvidt den enkelte medarbejder skal varetage opgaver eller kan afvikle frihed i op til 5 arbejdsdage, idet det også aftales lokalt, hvornår friheden skal afvikles.
Der kan anvendes feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes efter ønske fra medarbejderen.
Afvikling af frihed kan pålægges med dags varsel, ligesom frihed planlagt i perioden fra 14. til 30. april 2020 kan fremrykkes med tilsvarende forkortet varsel.
Har du allerede afviklet frihed i perioden fra den 13. til og med den 27. marts 2020 medregnes denne frihed ved opgørelsen af de op til 5 dages frihed.
Du finder aftalerne her
Vær opmærksom på, at aftalerne også omfatter medarbejdere ansat ved selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med de nævnte offentlige arbejdsgivere.
Manglende mulighed for afvikling af ferie inden 30. april 2020 pga. kritiske og nødvendige arbejdsfunktioner
I forbindelse med aftalerne mellem organisationerne og henholdsvis Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Staten om afvikling af frihed for medarbejdere, der efter arbejdsgivers anvisning ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra den 28. marts til og med den 13. april 2020, er der samtidig indgået aftaler om at søge løsninger lokalt for ansatte, der på grund af kritiske og nødvendige arbejdsfunktioner afskæres fra at holde ferie, der ikke kan overføres til afholdelse i ferieåret 2020/2021.
Har du spørgsmål kan du kontakte Etf på
Telefontiden er mandag-torsdag kl. 10-15 og fredag kl. 10-13:30. Du kan også sende en mail på