Aktivitetsvidenskabelig forskning i europæisk kontekst

Introduktion

Aktivitetsvidenskab har gennem tiden haft forskellige definitioner, siden den først blev præsenteret i 1989 på University of Southern California. I dette scoping review forstås aktivitetsvidenskab som en videnskabelig disciplin, der ”… studerer de ting, som mennesker gør i deres hverdag, og hvordan disse aktiviteter påvirker og påvirkes af sundhed, trivsel og deres omgivelser”. Siden offentliggørelsen af denne definition har der været en udvikling i diskussionerne om definitioner af aktivitetsvidenskab og af dens relation til ergoterapi.

Disse debatter omhandler f.eks.: forståelse for menneskelige aktiviteter, hvad mennesker gør for at overleve og opnå sundhed og trivsel, herunder hvordan folk oplever deres aktiviteter, aktiviteternes betydning for menneskelig udvikling og de samfundsmæssige mekanismers samspil med meningsfulde aktiviteter.

Der er 24 anerkendte sprog i EU med over 100 regionale sprog og dialekter og forskellige politiske, uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle systemer. Inden for denne mangfoldighed er aktivitetsvidenskaben vokset de seneste år. Occupational Science Europe (OSE)-netværket blev dannet i 2012 (https://os-europe.org) og blev katalysator for at fremme udviklingen af forskellige sprogspecifikke OS-interessegrupper. 

I den sammenhæng har dette scoping review til formål at støtte mangfoldigheden, den kreative udvikling og diskussioner om aktivitetsvidenskab, at præsentere en bredere og mere forskelligartet forståelse af aktivitetsvidenskab og dermed bidrage til udviklingen af aktivitetsvidenskabelig forskning i Europa samt at inspirere og række ud til det globale netværk.

Formål

Formålet med denne undersøgelse var at udforske og beskrive empirisk aktivitetsvidenskabelig forskning udført i Europa i perioden 2015 – 2020.

Metoder

Joanna Briggs Institute Reviewers’ Manual-Methodology for Joanna Briggs Institute (JBI) Scoping Reviews 2015-udgaven blev fulgt under hele processen, og den anbefalede struktur med seks trin blev anvendt. Der blev konstrueret brede forskningsspørgsmål for at give mulighed for at udforske svar gennem et scoping review.

Identifikation af relevante studier

De anvendte inklusionskriterier var følgende:

• Empiriskbaserede aktivitetsvidenskabelige studier offentliggjort i Scandinavian Journal of Occupational Therapy (SJOT), eller British Journal of Occupational Therapy (BJOT), eller Journal of Occupational Science (JOS).
• Engelsksprogede artikler.
• Peer-reviewede aktivitetsvidenskabelige studier publiceret i perioden januar 2015 – december 2020.

Eksklusionskriterierne var:

• Peer-reviewede aktivitetsvidenskabelige studier udført uden for Europa.
• Peer-reviewede aktivitetsvidenskabelige studier publiceret før januar 2015 og efter december 2020.
• Forskning, der præsenterer eller diskuterer ergoterapeutiske teorier, begreber eller praksis.

Søgestrategi og udvælgelse af studier

For at identificere litteratur, der var relevant for vores forskningsspørgsmål, blev de tre tidsskrifter systematisk og uafhængigt gennemgået af to fra forfattergruppen. Derved blev 120 artikler udvalgt til yderligere gennemlæsning, sortering og dokumentation i en excel-fil, der præsenterer forfattere, land, tidsskrift, titel, udgivelsesår, DOI (Digital Object Identifier) og keywords.

For at evaluere den metodiske kvalitet af de 94 studier, der faldt inden for inklusionskriterierne, blev artiklerne grundigt vurderet ved brug af JBI Critical Appraisal Tools og Munn et al.s rangeringsskala.

Resultater

Studiernes karakteristika er præsenteret i LINK: Tabel 1. Derudover er den fulde version i den originale artikel tilgængelig som et appendiks med en mere fyldestgørende præsentation inklusive de fire teori- og forskningsniveauer, der blev udviklet og præsenteret i en æresforelæsning i 2011 af den amerikanske ergoterapeut og forsker Doris Pierce: beskrivende, relationel, prædiktiv og præskriptiv.

Udvikling af temaer

Syv temaer blev afledt af den tematiske analyse af artiklerne. Temaerne spændte vidt og er kort præsenteret her.

Arbejde og arbejdslignende aktiviteter

En større del af artiklerne fokuserede på arbejde relateret til lønnet beskæftigelse, frivilligt og/eller ulønnet arbejde, herunder pasning af syge børn. Artiklerne fokuserede på bl.a. konsekvenser af mangel på arbejde eller problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet.

Fritidsaktiviteter

Syv artikler fokuserede udelukkende på fritidsaktiviteter, f.eks. modelbygning, kreativ skrivning, line dance, frivilligt arbejde/altruisme og online social deltagelse.

Institutionelle omgivelser

Adskillige artikler fokuserede på personer, først og fremmest ældre og personer med mentale lidelser, der bor på eller er brugere af institutionelle tilbud, f.eks. plejehjem, hospitaler, dagcentre og asylcentre.

Børn og unges aktiviteter

10 artikler var relateret til børn og unges aktiviteter, og her fremhævede forfattergruppen, at vigtigheden af de sociokulturelle forventninger og sociale ideologier, der omgiver og påvirker børn og unge, var gennemgående i artiklerne.

Ældres aktiviteter

Artikler med fokus på raske ældre udforskede ofte de ældre borgeres inklusion i en digital verden. Brug af teknologi gjorde det muligt for de ældre borgere at relatere til andre og skabe oplevelser af tilknytning (belonging).

Aktiviteter relateret til at leve med en sygdom

21 artikler kunne ikke linkes til nogen af de ovenstående temaer og omhandler samspillet mellem det at leve med en specifik sygdom og aktiviteter i hverdagslivet som f.eks. søvn.

Personlige træk relateret til kultur og kontekst

En sidste gruppe artikler viste sig ikke at relatere til specifikke aktiviteter i sig selv, men at fokusere på aktiviteter i specifikke sammenhænge eller livssituationer som f.eks. i et tilfælde det personlige karakteristika at være meget høj. Nogle få artikler omhandlede ”the dark side of occupations”.

Konklusion

Dette scoping review tydeliggør mangfoldigheden i europæisk aktivitetsvidenskabelig forskning, der bygger på en solid teoretisk vidensbase. Gennemgangen viser, at aktivitetsvidenskab i Europa bevæger sig i retning af en mere kritisk, social og politisk tilgang, hvor også forskeren forholder sig kritisk til egen kontekst.

Baseret på dette review anbefaler vi, at den fremtidige aktivitetsvidenskabelige forskning også fokuserer på grupper, som ikke fremstår så tydeligt i resultaterne, f.eks. børn, grupper af mennesker i sårbare livssituationer samt befolkningsgrupper med fælles etnicitet, der er truet på deres livsgrundlag, kultur og/eller religion samt et øget fokus på aktiviteter, der både kan have fremmende og hæmmende betydning for f.eks. sundhed, trivsel og livskvalitet.

• Læs den originale artikel publiceret i Scandinavian Journal of Occupational Therapy
• Læs om OSE-konferencen “Situated occupation and everyday life” i Odense i august 2023