Bachelorpris til projekt om overset gruppe

Af Susanne H. Knudsen

Hvert år anslås det ifølge Hjernerystelsesforeningen, at 25.000 danskere bliver ramt af en hjernerystelse. Nogle af dem udvikler postcommotiosyndrom (PCS), hvilket er længerevarende senfølger som bl.a. syns- og balanceproblemer, træthed, søvnforstyrrelser og koncentrations- og hukommelsesudfordringer. Det er imidlertid forskelligt fra kommune til kommune, om og i hvilket omfang mennesker med PCS får hjælp. Det undrede de tre ergoterapeutstuderende, Caroline Brask Larsen, Cecilie Finnemann Sørensen og Sofie Najbjerg Mikkelsen, som både privat og i praktikforløb var stødt på mennesker med PCS.

De tre fik indtryk af, at mennesker med PCS oplever udfordringer med aktivitetsbalancen i hverdagen, hvilket de besluttede at undersøge nærmere i deres bachelorprojekt. Og det har de tre, der studerede på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, netop modtaget Ergoterapeutforeningens Bachelorpris for.

- Vi fandt ud af, at mennesker med PCS oplever problematikker i deres hverdag i forhold til at kunne gøre de ting, de har lyst til, og samtidig have energi og overskud til at løse de praktiske opgaver, der er nødvendige for at få hverdagen til at fungere. De oplever især problemer med sociale aktiviteter - dels fordi omgivelserne ikke forstår, hvad de kæmper med, dels fordi de selv trækker sig på grund af f.eks. støj eller for mange mennesker, forklarer Sofie Najbjerg Mikkelsen, der ligesom Caroline og Cecilie nu er færdiguddannede ergoterapeuter.

En overset målgruppe

Allerede tidligt i processen stod det klart for de tre studerende, at de havde kastet sig over et overset område. Der findes ikke megen dansk forskning på området, og den første nationale kliniske retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse kom så sent som i 2021.  

Vi håber, at vi med projektet kan bidrage med ar udbrede ergoterapien til mennesker med PCS. Vores informater fremhæver alle planlægning og energiforbvaltning som områder, de godt kunne have brugt nogle strategier til. Og så håber vi også, at samfundet får øjnene op for, at der er en overset målgruppe her, understregerSofie Najbjerg Mikkelsen og Caroline Brask Larsen supplerer:

- Vi vil også gerne sætte fokus på, om en tidlig rehabiliterende indsats kan have betydning for behandlingen af mennesker med PCS. Den ene af vores informanter havde haft PCS i otte år, og selvom det klart var den person, der oplevede mest balance i hverdagen, var det stadigvæk ikke tilfredsstillende. Ved at bruge ergoterapien kan man støtte mennesker med PCS til at få et hverdagsliv i gang hurtigere, fordi vi ergoterapeuter kan give konkret støtte til at overskue hverdagen og hjælpe til planlægning og struktur.

Et hul i sundhedssystemet

Caroline Brask Larsen, Cecilie Finnemann Sørensen og Sofie Najbjerg Mikkelsen har til projektet interviewet fire personer med PCS. Ingen af dem har modtaget nogen form for hjælp eller rehabilitering gennem det offentlige sundhedssystem, og i øjeblikket findes der da også kun få tilbud til præcis denne målgruppe. Det har overrasket de tre.

- Vores informanter har kun i kraft af private sundhedsforsikringer fået tilbudt hjælp. Det har været vildt at opleve, at der på den måde er et kæmpe hul i vores sundhedssystem. Når man får en hjernerystelse, bliver ens ressourcer virkelig udfordret, og samtidig skal man selv have overskud til at kontakte læge, sundhedsforsikring osv. Har man ikke de ressourcer eller nogle pårørende, man kan trække på, er man overladt til sig selv, siger Cecilie Finnemann Sørensen.  

Årelang kamp for at skabe en hverdag

En hjernerystelse kan altså komme med en høj pris i form af længerevarende senfølger, og det er ikke kun den enkelte patient, der mærker konsekvenserne. Mennesker med PCS må ofte opgive at arbejde eller kan kun arbejde på nedsat tid, og det koster samfundet dyrt. Ifølge de studerendes undersøgelse vil det derfor både samfundsmæssigt og for den enkelte kunne betale sig at sætte ind med støtte og rehabilitering.

- Det er tankevækkende, hvor længe vores informanter har haft udfordringer, og selvom de har levet med senfølger i så lang tid, er de stadig i en eller anden form for krise og i en proces i forhold til at finde en hverdag, de er tilfredse med, siger Caroline Brask Larsen og Sofie Najbjerg Mikkelsen.

De tre ergoterapeutstuderende glæder sig derfor ikke kun på egne vegne over at modtage bachelorprisen.

- Vi er glade for, at andre også har kunnet se, at projektet giver mening, og at vi får denne anerkendelse. Ikke mindst for vores informanter og hele målgruppens skyld, lyder det samstemmende.

Om bachelorprojektet

• Titel: Aktivitetsbalance med en rystet hjerne
  Forfattere: Caroline Brask Larsen, Cecilie Finnemann Sørensen og Sofie Najbjerg Mikkelsen, bachelorer fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Ergoterapeutuddannelsen Odense
  Metode: Kvalitativ undersøgelse med fire semistrukturerede interview
  Resultater: Projektet viser, at PCS har betydning for, hvordan fire casepersoner oplever deres aktivitetsbalance. De oplever alle udfordringer i deres ønskede aktivitetsbalance og identitetsoplevelse, og en del af de oplevede udfordringer skyldes informanternes oplevelse af manglende variation i deres aktivitetsniveau og egen mestring af forskellige aktiviteter.
   
• Find det prisvindende projekt her 

Om bachelorprisen

• Ergoterapeutforeningen uddeler en pris til ergoterapeutstuderende på 15.000 kroner for bedste bachelorprojekt. Prisen gives til projekter af høj kvalitet med perspektiver for ergoterapifaget. Bachelorprisen uddeles én gang pr. semester.