Bitten Vivi dømt for at bryde tavshedspligt
Sagen drejer sig om, at Bitten Vivi Jensen tilbage i 2017 videregav fortrolige oplysninger om borgere fra sin tidligere arbejdsplads til en journalist på dagbladet Information. Hun havde kopieret sagsakter fra 90 pensionssager og taget dem med hjem, fordi hun mente, at der foregik ulovlig sagsbehandling af syge og arbejdsløse borgere, og i juli 2019 rejste Københavns Politi tiltale mod hende for ”under særligt skærpende omstændigheder” at have videregivet fortrolige personoplysninger til en journalist ved Information.
Bitten Vivi Jensen, der i dag er førtidspensionist og frivilligt hjælper borgere, der kommer i klemme i systemet, betragter sig selv som whistleblower, men den forklaring godtog retten altså ikke.
Før retssagen bragte fagbladet Ergoterapeuten et portræt af ergoterapeuten, der ikke er som ergoterapeuter er flest. Blandt andet har hun selv ”fået massiv hjælp af systemet”, som hun udtrykker det.
Bliver du i tviv om, hvad du må som ergoterapeut, er du altid velkommen til at kontakte Etf. Det kan du gøre her
- Artiklen ”Bitten Vivi fik nok” kan læses her