Bliv bedre til at onboarde nyuddannede akademikere
Overgangen fra studieliv til arbejdsmarkedet kan være svær. Mange nyuddannede kandidater oplever et stort gab mellem det, de har lært på studierne, og den virkelighed, de skal arbejde i. Det kan give en skæv start på arbejdslivet og koste både den nyuddannede og arbejdspladsen tid og kræfter.
KL og Akademikerne (AC) har derfor igangsat et projekt, der skal hjælpe nyuddannede akademikere godt i gang med deres første job og understøtte arbejdspladser i at skabe en god start for de nye akademikere, så deres trivsel, tilfredshed og fastholdelse bliver styrket.
Hvem kan være med?
Man søger fem kommunale arbejdspladser, der har lyst til at være med, og er interesseret i arbejdspladser af forskellig størrelse, så I kan være alt fra en hel kommune til et mindre sted med en relativ høj andel af akademikere.
Hvad får I ud af at være med?
- Et gratis forløb for arbejdspladsen med konsulenthuset Maple, hvor de udvikler og afprøver konkrete redskaber og introduktionsordninger. Maple faciliterer alle projektets aktiviteter.
- Viden om onboarding, læring, trivsel og fastholdelse
- Mulighed for at sparre og vidensdele med andre arbejdspladser med input fra Maples konsulenter
- Støtte til at udvikle og tilrette redskaber og introduktionsordninger, så de passer til netop dem
- Støtte til implementering af de nye redskaber og introduktionsordninger
Læs mere om, hvad det kræver at være med, og hvordan I tilmelder jer her
Der er deadline for tilmelding den 2. oktober 2023.
Projektets formål
Projektets formål er at udvikle og afprøve onboardingforløb for nyuddannede akademikere. Det skal udmunde i konkrete redskaber til kommunale arbejdspladser, som skal højne både tilfredshed, den faglige kvalitet og fastholdelse af de nyuddannede akademikere.